06
Okt

Kirkecafé

Tidspunkt
kl. 10:00 - 12:00
Adresse
Broholm Kirke, Kirkevej 32, 5690 Tommerup
Beskrivelse
De fynske herregårdes historie - Foredrag ved Ellen Warring Intet andet sted i Danmark ligger herregårdene så tæt som på Fyn. Gennem tiden har de sat deres tydelige præg på både landskabet, historien og menneskene. Men hvordan opstod herregårdene egentlig – som borge, som gårde, der voksede sig store, eller på helt andre måder? Hvem kunne eje en herregård, hvilken politisk rolle spillede adelen, og hvornår opstod grevskaber og baronier? I 1920 blev len og stamhuse omdannet til fri ejendom. Hvad kom det til at betyde for herregårdene og de familier, der ejede dem? Det kan du blive klogere på, når tidligere museumsinspektør Ellen Warring fra Odense Bys Museer gæster kirkecaféen og fortæller de fynske herregårdes historie. Der er gratis adgang til foredraget - dog koster kaffe og sandwich 25 kr., som betales på stedet (kontant eller pr. MobilePay). Tilmelding er ikke nødvendig.