09
Sep

Studiekreds - Bibelhalvmaraton v/ Simon Emil Koefoed

Tidspunkt
kl. 16:30 - 18:00
Sted
Brabrand Sognegård, Engdalsvej 1, Brabrand
Beskrivelse
Bibelen er et fundament for vores tro og kirke. Dens fortællinger er alle dage blevet læst og fortalt til inspiration, provokation, trøst og glæde. Den bliver ved med at være kilde til refleksion over livets store spørgsmål og trædesten i den vestlige kultur. Bibelen er på alle måder en læsning værd.  I foråret afsluttede vi læsningen af Det Nye Testamente. Derfor vender vi nu bunken og Bibelen, begynder ved begyndelsen, og læser Det Gamle Testamente over 15 gange. Vi mødes, taler åbent, deler vores tanker om det, vi har læst, og går derefter hjem og læser videre. Tid, sted og læsning i efteråret 2026: Følgende onsdage fra 16.30-18.00 i Brabrand Sognegård, Engdalsvej 1: Den 9. september: Første Mosebog kap. 1-11: Gud og mennesket  Den 7. oktober: Første Mosebog kap. 12-13, 28, 32 og 41: Kaldet og kampen  Den 4. november: Anden Mosebog kap. 1-5 og 11-20: Folket og frelsen  Til hver gang forudsættes det, at deltagerne har læst uddraget. Vi læser fra Bibelen 2020. Ejer du ikke Bibelen 2020, er du velkommen til at låne et eksemplar af kirken.   Tilmelding: Tilmeld dig hos Simon på sek@km.dk / 86 26 30 15. Det er gratis at deltage.