02
Feb
Festgudstjeneste i Brabrand Kirke med biskop Henrik Wigh-Poulsen - og reception i sognegården
Tidspunkt
kl. 11:00 - 12:00Præst
Henrik Wigh-Poulsen
Adresse
Brabrand Kirke,
Engdalsvej 2,
8220 Brabrand
Beskrivelse
Velkommen til gudstjeneste! I dag er det en lidt særlig gudstjeneste, for vi holder festgudstjeneste i anledning af 100-året for Brabrand Kirkes store ombygning. Alle præsterne og Aarhus' biskop, Henrik Wigh-Poulsen, medvirker, og vi håber, at rigtig mange andre vil møde op og fejre kirkens fødselsdag: Gamle konfirmander, unge forældre, spejdere, FDF’ere, pensionister, erhvervsaktive, jer som kommer næsten hver søndag og jer, som ”bare” er der juleaften. For Brabrand kirke er vores. Den rummer vores største glæder og dybeste sorger. Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved en reception, hvor vi beder om en tilmelding senest tirsdag d. 21. januar kl. 13 til kirkekontoret. PS: Vil du give os en gave? Vi drømmer om at lave en plakat, som viser, at kirken - også vores - er bygget af ”levende stene.” Altså os. Så send os en selfie eller et portræt af dig selv, gerne med hvid baggrund. Vi håber, vi får rigtig mange, så alle ansigterne kan sættes sammen til en Brabrand Kirke-plakat. Send billederne til: foto@brabrandkirke.dk (Vi sletter dem naturligvis, når plakaten er færdig), senest d. 13. januar 2025