10
Apr

Sognecaféen i Brabrand - "Pyh i Pah!" - foredrag og udstilling

Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00
Sted
Brabrand Sognegård, Engdalsvej 1, Brabrand
Beskrivelse
”Pyh! i Pah”… … eller sådan forestiller vi os, at kvinderne i den lille landsby i Mali tænker, når de arbejder i et fattigt land i Afrika. Gennem 24 år har foreningen International Kontakt arbejdet sammen med landsbyen Pah. Kirsten Hjelt fortæller om samarbejde og venskab på tværs af kulturer og kontinenter. International Kontakt (IK) lærte i år 2000 landsbyen Pah at kende gennem et besøg i det fuglerige område omkring landsbyen.  I årenes løb har det udviklet sig til et tæt og levende samarbejde mellem to civilsamfundsgrupper: landsbygruppen Ampari i Mali og IK, en mindre NGO i Danmark. - - - - Foredraget er ledsaget af en fotoudstilling i Sognegården, som kan ses fra i dag og en måned frem. Udstillingen viser det levende samarbejde mellem en landsby i Mali og en forening i Danmark, og har fotos fra hverdagslivet i Pah med ledsagende billedtekster.  Den skitserer udviklingen i samarbejdet gennem 20 år.              Smartphones gør en hyppig kommunikation mulig, på trods af de urolige tilstande, der har hersket i Mali igennem de seneste år.   Læs mere på www.iknet.dk og www.filbleu.dk - - - -  Inspiration, livsfortællinger, samtaler. Dét er nogle af ingredienserne, når der er Sognecafé i sognegården. Få tilsendt programmet eller hent det i sognegården - eller find det i kalenderen. Tid: Kl. 14.00 hver onsdag (dog undtagen i juli og enkelte andre dage). Den 2. og 4. onsdag er der foredrag mm. på programmet, hvor vi slutter kl. 16.00. Øvrige onsdage slutter vi kl. 15.30. Sted: Brabrand Sognegård, Engdalsvej 1, Brabrand. Pris: Der serveres lidt at spise og drikke, så tag en 20'er med til dette. Transport: Har du brug for at blive hentet, kan du kontakte kirkekontoret på tlf.: 86 26 06 45 senest samme dag kl. 12.00.