13
Jan
Foredrag med Sognepræst Michael Rønne Rasmussen
Tidspunkt
kl. 13:00Sted
SognegårdenBeskrivelse
Pressemeddelelse "Masser af succes……….. eller Svanen med Tandpine! Sådan kunne man godt betegne H.C. Andersens livshistorie - i det mindste efter at det i løbet af 1840´erne lykkedes ham at vinde anerkendelse for sit forfatterskab - først i udlandet og siden også i sit fædreland, Danmark. Det var da også netop først, da succesen endeligt var indenfor rækkevidde, at H.C. Andersen kunne se tilbage på sit liv og i sin første selvbiografi fra 1847 skrev om sit livs eventyr; "Først går man så grueligt meget igennem - og så bliver man berømt". En sådan forståelse af sit liv som et forunderligt eventyr finder man dog allerede aftegnet i eventyret om "Den grimme Ælling" fra 1843, men siden var det som om det også kunne blive for meget. I eventyret om "Skyggen" fra samme år som selvbiografien tegnes et uhyggeligt billede af et menneske, der kommer sit Alter Ego - eller som man ville sige det i dag sit "image" - i vold. Og ser man hen til noget af det sidste, som H.C. Andersen skrev før sin død i 1875, så finder vi i fortællingen om "Tante Tandpine": en tragisk fremstilling af prisen for at digte og blive berømmet for sin digtning. For ros og anerkendelse er som søde sager - til sidst får man ondt i tænderne! I forlængelse af disse tanker holder sognepræst Michael Rønne Rasmussen onsdag foredrag om H.C. Andersens skiftende syn på sin berømmelse og sin succes. Det sker i forbindelse med…... Der tages entre ……. og efter foredraget er der lejlighed til at nyde en kop kaffe eller en vand.