07
Jul
Klezmerduo i Vittrup Kirke
Tidspunkt
kl. 19:30Adresse
Vittrup Kirke,
Vittrup Kirkevej 68,
9480 Løkken
Beskrivelse
Denne eftermiddags koncert hedder ”At le med det ene øje”. Den jødiske musiktradition er ældre end vor tidsregning og i Det gamle Testamente findes mange referencer til musik. Melodierne levede videre gennem århundreder under jødernes landflygtighed og blev inspireret og påvirket af andre kulturer. I 400 år op til 2. verdenskrig blomstrede den jødiske kultur i Østeuropa fra Østersøen i nord til Sortehavet i syd. Her blandede den traditionelle jødiske musik sig med balkan- og romamusikken og blev til den genre, vi i dag kalder klezmer. Klezmermusikken er især blevet brugt til de ugelange traditionsrige bryllupsfester, hvor hverdagens trængsler blev glemt i dansens fællesskab. Men selvom klezmer er festmusik, så siges det, at musikken lèr med det ene øje, mens det andet græder. Den spejler livets grundvilkår som smerte, sorg og længsel er en del af – men insisterer samtidig på håbet, glæden og viljen til livet. Mandag 7. juli kl. 16.00, gæster Klezmerduo Vittrup kirke. De regnes blandt landets førende fortolkere af den traditionelle jødiske festmusik. Igennem mere end 30 år har duoen fordybet sig i klezmermusikkens stemningsfulde og livsbekræftende univers, som de formidler med humor og smittende spilleglæde. Entré: 75 kr., som betales ved indgangen kontant eller pr. mobilpay