01
Nov

De Dødes Dag på Nørrebro

Tidspunkt
kl. 14:00
Sted
Kulturlab Kapellet, Assistens Kirkegård
Beskrivelse
En eftermiddag om sorg, om død Musik, litteratur, samtale, sang, blomster, papir  Brorsons Kirke inviterer til De Dødes Dag på Assistens Kirkegård på Allehelgens Søndag d. 1. november 2026 kl. 14.00-17.15. Arrangementet begynder kl. 14.00 på pladsen foran Kulturlab Kapellet, og eftermiddagen byder på oplæg ved Det Nationale Sorgcenter med seniorforsker Allan Køster, litteratursamtale og oplæsning ved forfatter Liv Duvå samt musik med Mellemblond. I løbet af eftermiddagen kan du folde små papirblomster eller skabe noget smukt af kviste og afblomstrede blomster, skrive et brev, og tænde lys. Mille Bang og Janne Mark inviterer til sjælesorgssang – en stund for plads til sorg og væren med digtoplæsning, sang og en fælles sorgbuket.   Programmet fordeler sig mellem både indendørs og udendørs aktiviteter, så tag en god varm jakke på og medbring en hue til ørene eller hvad end, der kan varme dig i de kølige eftermiddagstimer på denne første novemberdag. Og vær forberedt på regn.  De Dødes Dag på Nørrebro er et sted, hvor sorg og død har rum, og et sted at mindes. Projektet afvikles i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter og er skabt med støtte fra Nørrebro Provstiudvalg og hjælp fra Turning Tables Danmark. OBS – Programteksten opdateres løbende.