17
Feb
Fyraftensyoga med Mathilde Amby
Tidspunkt
kl. 16:00Adresse
Brorsons Kirke,
Rantzausgade 49,
2200 København N
Beskrivelse
FYRAFTENSYOGA Vi træner de klassiske yogastillinger og stræk, hvor pulsen kommer op, og vi integrerer et element af styrketræning, som du måske kan mærke dagen efter. Vi afslutter med afslapning, hvor vi finder ro i eftervirkningerne af kroppens aktivitet og frigør spændinger. Vi arbejder på at komme ned i kroppen og kultivere forbindelsen mellem krop og sind. Alle er velkomne – vi er forskellige som mennesker, og vores kroppe er forskellige. Undervisningen er på et niveau, som de fleste kan deltage i. Derudover læses en tekst fra Bibelen, eller der arbejdes med et kristent tema. Undervisningen ledes af Mathilde Krabbe Amby, cand.mag. i sprogpsykologi og religionsvidenskab, samt mindfulness-lærer. PRAKTISK INFO: Fyraftensyoga foregår i kirkerummet hver tirsdag eftermiddag kl. 16.00-17.00. Vi begynder til tiden, og dørene lukkes 2 minutter før eller når kirken er fuld. Så kom i god tid hvis du vil være sikker på en plads. Dørene åbner 15.40 Vi har yogamåtter og tæpper så ifør dig blot løst, behageligt tøj, som du kan bevæge dig i.