21
Jun

Højmesse

Tidspunkt
kl. 10:30
Præst
Louise Franklin Højlund
Adresse
Brorsons Kirke, Rantzausgade 49, 2200 København N
Beskrivelse
Højmesse med Louise Franklin Højlund fra Folkekloster Halsnæs og Brorsons Kirkes rytmiske band ledet af Esben Eyermann.  Louise Franklin Højlund gæster Brorsons Kirke til denne højmesse. Louise er præst og forfatter, praksisteolog hos Areopagos og leder af Folkekloster Halsnæs.  Areopagos er en kristen organisation, der arbejder med dialog og trospraksis og undersøger hvordan morgendagens former for spiritualitet ser ud. Og ønsker at bidrage til at flere oplever fred, mening og sammenhæng. Folkekloster Halsnæs er et grønt, økumenisk folkekloster, der trækker på klosterbevægelsen praksis og Grundtvigs tanker om folk og ånd. Det er et sted for stilhed og ritual, nysgerrighed og taknemlighed.  Louise er optaget af poesi, håndværk og visdom, og af hvordan tro kan få krop i hverdagen. To gange om måneden (1. og 3. søndag) er der højmesse i Brorsons Kirke. Højmessen er folkekirkens søndagsgudstjeneste. I Brorsons er gudstjenesten åben for alle – uanset alder og baggrund, om du er vant til at gå i kirke eller ikke.   Musikken leveres af kirkens rytmiske band, der spiller gamle og nye salmer i en nordisk jazzet tone. Musikerne er udvalgt fra højmesse til højmesse, og det varierer, om tjenesten f.eks. byder på trompet eller trommer.   Som udgangspunkt leverer Janne Mark vokal og Esben Eyermann spiller kontrabas.  I Brorsons er højmessens rum vendt, og vi har ikke de klassiske kirkebænke på række. Her er alteret placeret midt i kirkerummet med stole hele vejen rundt.  Dåb, nadver og prædiken foregår på den måde midt i rummet.  Efter gudstjenesten byder kirken på kaffe og croissanter i krypten, hvor man sammen kan summe over dagens gudstjeneste.