29
Okt

Vinylaften på Verdens Volume af Peter Sommer

Tidspunkt
kl. 17:00
Adresse
Brorsons Kirke, Rantzausgade 49, 2200 København N
Beskrivelse
Kom til Vinylaften på det fænomenale album "Verdens Volume" af Peter Sommer Verdens Volume er et fra Peter Sommer hånds nyt politisk album, der berører klimakrisen, sorgen og frygten for ikke at være et godt nok menneske. Et sjæleligt album Peter Sommer kalder selv albummet for "pop der fylder hjertet med regn" og er inspireret af musik fra en æra, hvor man bedre kunne høre hvad man selv tænkte og ikke tænkte at alle skulle høre det hele, hele tiden. For aldrig før har informationerne, variationerne, holdningerne, underholdningerne og de massive bølger af personlige tilkendegivelser og fuldstændig ligegyldig viden været mere tilgængelige.  Til vinylaften inviterer vi musikkritikere, teologer og kunstnere indenfor til at uddybe albummet og løfte musikken ind i et nyt perspektiv. Denne aften vil præst ved Stefanskirken Thomas Høg Nørager og musikjournalist Lise Kabell Søgaard fra Kristelig dagblad diskutere albummet, hvorefter vi lytter til hele LP'en og lader os fordybe os i teksterne om sjælesorg, frygt, klimaangst og den svære kærlighed.  "Peter Sommer har aldrig lydt bedre" - Jyllandsposten Til Vinylaften har vi tidligere lyttet til "Wild God" af Nick Cave, med samtale mellem Christina Back og Ralf Christensen (Information) samt "Blodager" af Bissesvinet i samtale mellem Thorbjørn Radisch Bredkjær (Bisse) og Thomas Høg Nørager (præst ved Stefanskirken), "Jeg venter i lyset" af Guldimund med Ralf Christensen og sognepræst Mille Bang, samt " Parabler" af Hymns of Nineveh med sangskriver Jonas Breum og kritiker Kim Skotte.