09
Sep
Konfirmandindskrivning Bjerre Kirke
Tidspunkt
kl. 17:00Præst
Lars Motzfeldt & Henrik Holmgaard
Adresse
Bjerre Kirke,
Holmen 3K,
Bjerre,
8783 Hornsyld
Beskrivelse
Til september starter nye hold for konfirmander fra Nebsager, Bjerre og Stenderup kirker. Tilmelding til konfirmandforløbet sker ved at møde op onsdag d. 9. september kl. 17 til konfirmand indskrivning som i år indeholder et foredrag, fællesspisning og aftenandagt i Bjerre kirke. Psykolog Krista Korsholm Bojesen holder foredraget om temaet ”skam”, og er lavet særligt til forældre og konfirmander. Mange unge kender følelsen af ikke at være gode nok eller ikke at kunne leve op til deres idealer. Det hænger ofte sammen med skam – en følelse, der ikke hjælper os videre, men får os til at trække os tilbage eller gemme os bag en facade. Med foredraget ønsker vi at give konfirmander og forældre et fælles sprog for noget af det svære i livet. Foredraget er også et springbræt ind i konfirmandundervisningens fokus på at forstå livet i lyset af nåde: at vi må leve, som vi er, uden hele tiden at frygte at blive dømt ude. Krista er en erfaren psykolog og foredragsholder, som med humor, faglig viden og egne erfaringer viser, hvordan skam kan afmonteres.