12
Apr
Menighedsmøde - interesserer du dig for din kirke?
Tidspunkt
kl. 11:30Sted
sydfløjenBeskrivelse
Hvis du læser dette, formoder jeg at Bangsbostrand kirke har din interesse. Derfor vil jeg opfordre dig til at deltage i det årlige menihedsmøde. Mødet starter med en frokost umiddelbart efter gudstjenesten. Menighedsrådet vil i dagens anledning være vært, og det er ikke nødvendigt med tilmelding. Vin, øl og vand kan købes i forbindelse med spisningen. På mødet vil menighedsrådet fortælle dig om, hvad der er sket i vores kirke i det forløbne år. Vi vil fremlægge regnskabet for 2025 og budgettet for 2026. Så vil vi fortælle om de ændringer, vi har lavet omkring strukturen for vores aktivitetsudvalg. Vi vil gerne åbne op for, at flere kan hjælpe som frivillige ved kirkens mangeartede aktiviteter. Vi vil også fortælle om planerne for, hvad vi forventer der kommer til at ske med vores bygninger i de kommende år. Enhver er velkommen til at bidrage med kommentarer, ønsker eller ideer til arbejdet i Bangsbostrand sogn. Ved at møde op har du altså mulighed for at kommentere de ting, vi har lavet eller fremsætte dine forslag til, hvad du synes, vi i Bangsbostrand skal prioritere i årene fremover. Søren Borup Menighedsrådsformand