12
Mar

Koncert med ISSE i Hvinningdal Kirke

Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:15
Adresse
Hvinningdal Kirke, Hvinningdal Kirkevej 1, 8600 Silkeborg
Beskrivelse
Der er en virkelig noget at glæde sig til, når ISSE lægger turen forbi Hvinningdal Kirke med sin akustiske forårsturné 2027. Det bliver en koncert hvor sangene, historierne og nærværet får lov til at stå helt forrest. Publikum kan glæde sig til at opleve velkendte ISSE-sange i helt nye arrangementer, men der bliver også et smugkig på det næste kapitel i hendes musik. På programmet er nemlig også helt nye sange, der peger frem mod hendes tredje studiealbum. Det akustiske format bringer publikum endnu tættere på både sangene og mennesket bag dem. Der bliver plads til detaljerne, teksterne og de små musikalske øjeblikke. Med sig har hun sin faste musikalske makker Jacob Lee Horney på tangenter og kor samt Helene Bak på percussion, drum pad, kor og øvrige instrumenter. Sammen udgør de en trio, der giver ISSEs sange et nyt, levende og dynamisk udtryk fra det helt skrøbelige og nære til de øjeblikke, hvor trioen folder sig ud og fylder rummet. Koncerten bliver krydret med personlige fortællinger, skæve betragtninger og humor fra livet både på og uden for scenen. Historierne får lov til at smelte sammen med musikken og skabe en koncert, hvor grænsen mellem scene og publikum bliver lidt mindre. En koncert med plads til både grin, eftertanke og de øjeblikke, hvor man næsten kan høre stilheden mellem tonerne. Vi glæder os til at byde ISSE og hendes to musikere velkommen og til at dele aftenen med jer. Entré 100 kr. + gebyr via: www.ballesogn.dk/aktiviteter/billetter