28
Okt
Foredrag med Susanne Cordes i Balle Sognegård
Tidspunkt
kl. 19:00Sted
Balle SognegårdBeskrivelse
At samtale med de døde gennem litteraturen I anledning af allehelgensaften dykker vi sammen med forfatter Susanne Cordes ned i, hvordan litteraturen og skriveprocessen kan åbne for en kontinuerlig samtale med dem, vi har mistet. I løbet af en kort årrække mistede forfatteren begge sine forældre og sin bror, en række tab, hun har udforsket i de tre romaner, Jeg udånder spøgelser (2022), Det bundløse (2024) og Vildskabt (2026). At skrive om tab kan være en måde at holde tabet åbent på; en måde at lade relationerne leve videre. Gennem at læse den litteratur, der i disse år bliver skrevet om at miste nære relationer, får man som læser også mulighed for at genbesøge sine egne relationer til dem, der ikke længere er her. Jeg kan ikke forbinde ordet savn med det, jeg føler for dig nu. Et savn forekommer mig at være en enkel og klar følelse. At savne en er at ønske, at vedkommende er der. Lige nu. Hele tiden. Intet omkring mine følelser for dig er enkelt eller klart. Jeg savner det, du aldrig gav. Jeg savner ikke det, vi havde. Jeg savner noget, vi nu definitivt aldrig får sammen. Mit savn er gammelt, en udmagret længsel. Jeg har båret rundt på den så længe. / Jeg udånder spøgelser, Susanne Cordes Entré: 30 kr. inkl. kaffe/te