1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Øvrige informationer
  5. Portalsider

Fra vugge til grav

Livets begivenheder

- Fødsel

- Dåb eller navngivning

- Konfirmation

- Navneændring

- Attester

- Medlemsskab

- Vielse

- Dødsfald

- Sognebånd

 

Hvis livet gør ondt eller du møder udfordringer, som gør at du har brug for at tale med en præst, så henvend dig trygt - vi har tavshedspligt.

 

FØDSEL

Når du har fået et barn anmeldes fødsel automatisk til sognepræsten.

Der er kun to tilfælde hvor du selv skal gøre noget:

1.

Hvis du har født hjemme, uden assistance fra læge eller jordemoder. Du kan anmelde fødslen elektronisk med digital signatur på personregistrering.dk www.personregistrering.dk/index.php

2.

Eller på gammeldags maner ved at udskrive blanketten og aflevere den hos sognepræsten, senest 14 dage efter fødslen. Her i sognet er det på Algade 28, 4281 Gørlev.

Hvis I som forældre ikke er gift, men ønsker sammen at drage omsorg og tage ansvar for barnet, skal der udfyldes en omsorgs og ansvarserklæring. Blanketten til dette kan hentes her www.personregistrering.dk/index.php

 

DÅB

Et barn skal være navngivet inden 6 måneder efter fødslen. I Danmark navngives mange børn ved dåben, men det er vigtigt at huske at dåben ikke er en navngivningsceremoni. Der er derfor ikke noget i vejen for at barnet allerede er navngivet ved dåben.

Vil du have dit barn døbt er det en god ide, i god tid at kontakte sognepræsten, for at finde en dato.

Inden dåben skal du vælge mindst tre og højst 5 faddere til dit barn. Fadderne fungerer som vidner til dåben, men påtager sig også det ansvar at sørge for at barnet opdrages i den kristne tro. Derfor skal faddere selv være døbt med en kristen dåb. Som forældre kan du selv stå fadder til dit barn, men hvis begge forældre står fadder, skal der være yderligere to faddere – altså mindst fire i alt.

Det er tradition at den der bærer barnet kan kaldes enten gudmor eller gudfar.

Inden dåben skal du mødes med præsten til samtale. Her taler vi om dåben og dens betydning. Ved dåbssamtalen ordner vi også papirerne, så det er praktisk at medbringe adresser og navne på fadderne ved denne lejlighed.

Ved dåben bliver man medlem af folkekirken. Er man døbt én gang kan man ikke blive døbt igen. Heller ikke selvom man har meldt sig ud af folkekirken eller er blevet døbt i et andet kristent trossamfund.

Kirkekontoret kan oplyse om evt. tvivlsspørgsmål m.h.t. navnelovgivningen og rådgiver gerne. Læs evt. mere på følgende sider

Kirkeministeriets borgerportal om dåb: www.km.dk/borgerportal/daab

Familiestyrelsens liste over godkendte navne: www.familiestyrelsen.dk/navne

 

KONFIRMATION

Konfirmation betyder bekræftelse. I dette tilfælde bekræftelse af dåben. Konfirmeret bliver man fordi man er glad for sin dåb og vedkender sig den.

Man skal ikke nødvendigvis konfirmeres – dåben er en fuldt gyldig dåb uanset om man konfirmerer den eller ej.

Hvis man ønsker at blive konfirmeret, tilmelder man sig hos præsten. Information om konfirmationsforberedelse kan læses på hjemmesiden.

For at blive konfirmeret skal man følge konfirmationsforberedelse hos præsten. Her bliver man undervist i det der kaldes den kristne børnelærdom. Desuden er der en enkelt temadag, hvor man også bør deltage. En del af undervisningen består også i at komme i kirken til gudstjeneste.

Hvis du ikke er døbt:

De fleste bliver døbt, mens de er helt små, men man kan blive døbt i alle aldre. En del unge bliver døbt før konfirmationen. Man skal være døbt for at blive konfirmeret, da konfirmationen er en bekræftelse af dåben.

 

NAVNEÆNDRING

Navneændring skal søges via borger.dk - navne- og navneændring, her ansøger du om navneændring med NemID

Ansøgningen behandles i sognet, hvor du bor.

Har du spørgsmål i forbindelse med navneændringen, kontakt da sognet, hvor du bor.

 

GEBYR ved navneændring:

Der skal betales gebyr i forbindelse med navneændring, der dækker selve behandlingen af ansøgningen. Gebyret tilbagebetales derfor ikke, hvis ansøgningen ikke kan imødekommes. Gebyret skal være indbetalt, inden du indsender ansøgningen. Gebyret er på 510 kr. (2015)

Hvis du ikke kan betale med Dankort, skal du ansøge om navneændringen på en blanket, som du printer og udfylder.

I nogle tilfælde er navneændringer gebyrfri. Det kan f.eks. være:

- hvis navneændringen søges i forbindelse med bryllupsdagen, og der skabes en form for navnefællesskab,

- eller hvis navneændringen gælder for et barn under 18 år, som følge af én af forældrenes navneændring, og at der skabes en form for navnefællesskab.

Der skal kun betales ét gebyr, hvis navneændringen gælder ægtefæller, ugifte samlevende, børn under 18 år, søskende eller plejebørn under 18 år.

 

Navneændring i forbindelse med vielse:

Hvis I ønsker navneændring i forbindelse med vielsen, skal I via borger.dk og med NemID ansøge om navneændring.

Du skal ikke betale gebyr for en navneændring i forbindelse med vielse, hvis du søger senest tre måneder efter vielsen. Det forudsættes dog, at der ved navneændring i forbindelse med en vielse skabes en form for navnefællesskab mellem ægtefællerne.

 

ATTESTER

Hvornår eller hvordan får du en attest?

Du kan bestille en attest med NemID.

Hvis ikke du har NemID, skal du henvende dig personligt til et kirkekontor.

Hvis du eller én i familien netop har fået en navneændring med NemID, får anmelder automatisk tilsendt 'Bekræftelse af navn' til anmelders digitale post.

Du skal ikke betale gebyr for en attest.

 

Til din information kan alle myndigheder se, når navneændringen er registreret i CPR.

 

MEDLEMSSKAB

Indmeldelse i Folkekirken

Man bliver medlem af den evangelisk-lutherske folkekirke, når man bliver døbt i kirken med den kristne dåb. Man kan ikke blive medlem uden at være eller blive døbt.

Hvis man er døbt i en anden (anerkendt) kirke, eller på et tidspunkt har været meldt ud af Folkekirken, kan man blive medlem ved at henvende sig til en præst.

 

Udmeldelse af Folkekirken

Udmeldelse kan ske ved henvendelse til en præst eller til kirkekontoret.

Vær opmærksom på, at ved udmeldelse giver man også afkald på tilhørsforhold og rettigheder som medlem. Det betyder bl.a. at man mister retten til kirkelig begravelse eller bisættelse. Det kan derfor være en god idé at orientere sine pårørende, hvis man melder sig ud.

 

VIELSE

Vil I vies i en af de smukke kirker her i sognene – Gørlev eller Bakkendrup, skal I henvende Jer hos sognepræsten og aftale en dato. I skal medbringe en prøvelsesattest, udstedt af kommunen. Prøvelsesattesten er præstens sikkerhed for at I ikke er i familie som f.eks. bror og søster eller at I er gift med andre i forvejen. Prøvelsesattesten må på vielsesdatoen ikke være mere end 4 måneder gammel. Ved vielsen skal der være mindst to vidner.

For at blive viet i folkekirken er det en forudsætning at mindst én af jer er medlem.

Forud for vielsen mødes vi til en samtale om ægteskabet og vielsesritualet.

En kirkelig vielse foregår i en kirke. I særlige tilfælde kan biskoppen give dispensation til at den kan foregå andre steder – f.eks. på hospitalet eller i hjemmet hvis den ene af Jer er syg.

Det er vigtigt at huske at et kirkebryllup ikke nødvendigvis skal foregå i stor hvid kjole og efterfølges af en stor dyr fest. En kirkelig vielse kan forrettes i stilhed med deltagelse af bare to vidner, ligesom en borgerlig vielse kan det.

 

DØDSFALD

Et dødsfald skal meddeles til sognepræsten inden for to hverdage efter det er sket. Som regel vil bedemanden tage sig af det, da han ofte er den første der kontaktes. Bedemanden har de nødvendige blanketter ellers kan de hentes her www.personregistrering.dk/index.php

Du skal tage stilling til om afdøde skal bisættes eller begraves.

Ved begravelse er det ikke sikkert, det kan lade sig gøre på den ønskede dag da det er et stort arbejde at grave en grav, så finder vi i fællesskab en dag der passer. Ritualerne i kirken ligner til forveksling hinanden. Forskellen ligger i, at ved begravelsen sænkes kisten i jorden, når den er båret ud på kirkegården, mens den ved bisættelsen køres bort til krematoriet af bedemanden. Herfra kommer urnen efter nogle dage tilbage til kirkegården. Som pårørende har du mulighed for at være med når den sættes i jorden – enten sammen med graveren. I mange tilfælde ønsker de pårørende ikke at deltage, og dette respekteres også.

Når det praktiske er på plads mødes du med præsten til samtale om den afdøde. Her har du mulighed for at fortælle om den du har mistet. Vi taler om sorg og savn og planlægger ritualet i kirken. Er der nogle særlige salmer du ønsker vi skal synge, er det her du skal fortælle det. Normalt synger man 3-4 salmer ved begravelse/ bisættelse. Det er vigtigt at du giver de nærmeste pårørende mulighed for at deltage i samtalen.

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken må det som udgangspunkt forstås som et ønske om at tage afstand til den tro som folkekirken repræsenterer. Det er vigtigt at respektere en sådan holdningstilkendegivelse fra afdøde, og som udgangspunkt gå ud fra, at der derfor ikke skal medvirke en præst ved begravelsen/ bisættelsen.

SOGNEBÅND

Et sognebånd er en aftale mellem dig og en præst i et andet sogn end det, du bor i.

Et sognebånd giver dig følgende rettigheder:

1) Sognebåndet giver dig ret til at blive betjent af den pågældende præst, når du har behov for kirkelig betjening eller anden personlig kontakt med præsten. Hvis du på fast basis gerne vil komme i en anden kirke end der, hvor du bor, er det derfor en god idé at løse sognebånd.

2) Du løser sognebånd til en præst, ikke til sognet. Derfor er navnet "sognebånd" lidt misvisende. Det betyder, at du skal løse sognebånd til en ny præst, hvis den præst, du har sognebånd til, flytter eller på anden måde ophører med at være præst i den kirke, du færdes i.

3) Hvis ikke du løser et nyt sognebånd ved præsteskifte i den kirke, du kommer i, returneres din ret til betjening automatisk til det sogn, du bor i.