08
Okt
Boblerne: Blåstrømper, Rødstrømper og Netstrømper
Tidspunkt
kl. 10:00 - 12:00Adresse
Avedøre Kirke,
Trædrejerporten 6,
2650 Hvidovre
Beskrivelse
Byvandring i Københavns middelalderby. Kom med når Fruentimmerture inviterer på en odyssé igennem dansk kvindekamp, fra tidlig middelalder over reformationen i 1536 til 1870´s blåstrømper, 1970´s rødstrømper og nutidens netstrømper alias ny-feministerne. Selvfølgelig kommer vi også ind på #metoo som i virkeligheden startede allerede i 1886, dengang hed det bare sædelighedsfejden. Kom med på en tur hvor Luthers lære, magt, sædelighedsfejder og statslige bordeller, går hånd i hånd med hævnaktioner, oprør og provokationer. Fryd dig over de fabelagtige kvinder som på forskellig vis har kæmpet for kvinders rettigheder; kvinder vi kan takke for de privilegier, vi har i dag, kvinder som fortjener vores opmærksomhed, respekt og taknemmelighed, og de kvinder som stadig holder fanen højt og suppen i kog. Turen varer 1,5 t. med stop undervejs. Pris: 150 kr. Tid og sted: Avedøre St. (på perronen) kl.9.10 eller ved Bispetorvet Kbh. K kl.10. Tilmelding: Bindende tilmelding senest d.24. september via hjemmesiden eller på kirkekontoret (Mobilepay). Begrænsede pladser. JA, jeg skal med og tilmelder mig HER (Tilmeldingen er endnu ikke åben online)