25
Jun
Sommerkirke - Undergang og Skabelse
Tidspunkt
kl. 09:30 - 15:00Adresse
Avedøre Kirke,
Trædrejerporten 6,
2650 Hvidovre
Beskrivelse
Med globale konflikter, klimaforandringer, og en digitalisering, der udvikler sig hurtigere end vi kan sige ”smartphone”, er det nemt at få følelsen af, at dommedag er nær. Og måske er verden som vi kender den ved at gå under. Og hvis den er, er det så udelukkende dårligt? I det nye testamente kan vi i Johannes Åbenbaring læse om de sidste tider og om dommens dag men også om den nye jord og det nye rige, Guds rige, der skal opstå – med undergang følges (gen)skabelse. I årets sommerkirke skal vi opleve et par ”undergange” og forsøge at (gen)skabe lidt mere himmel på jord. Vi skal på udflugt, mødes i kirkens dejlige rammer, nyde skøn forplejning, synge, grine, lytte, snakke, blive klogere, alt sammen i godt selskab! Tirsdag d.24. juni: Udflugt til Stevns Experience samt Gammel Højerup Kirke. Herefter eftermiddagsbesøg i Hårlev kirke hos sognepræst Mads Jacob Iversen (tidligere præst i Avedøre Kirke). Vi bliver hentet i bus kl.8.30 på parkeringspladsen overfor Avedøre Kirke og forventer at være hjemme ca. 16.30. Pris 260 kr. Inklusive entré og rundvisninger, frokost, kaffe og kage. Onsdag d.25. juni: Croquis i Avedøre Kirke og fælles frokost i gården, hvor vi tænder grillen. Undervejs synger vi, snakker, fortæller og hygger os. Pris: 210kr. Inklusiv Croquisundervisning og materialer, grillfrokost, samt kaffe og snack i løbet af dagen. Billetter kan købes på kirkekontoret indtil d.11 juni.