22
Nov
Højskoledag om P.G. Lindhardt og røverkulturen i Aarhus
Tidspunkt
kl. 09:45 - 14:00Sted
Sandager Kirke og PræstegårdBeskrivelse
Lørdag den 22. november kl. 9.45 – ca. 14.00 i Sandager kirke og præstegårdssal Højskoledagens tema lægger sig i forlængelse af sidste års om sognepræst og professor K.E. Løgstrup. Når Indre Missions formand Chr. Bartholdy kaldte Det teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet for en røverkule, skyldtes det ikke mindst dets professor i kirkehistorie, P.G. Lindhardt (1910-1988). Hvad var det P.G. Lindhardt gjorde, og som vakte furore i hele landet? Man sagde, at han afskaffede det evige liv - tog troen på det hinsides fra hr. og fru Jensen. Hvordan det? Han afskaffede også helvede med dets pinefulde straffe. Hvorfor det? Lindhardt var en moderne teolog, der levede i en tid, der endnu ikke var blevet moderne. Han stod i en kamp for frigørelse fra alt det, der tyngede i de tidligere generationers tunge vækkelseskristendom. I stedet påpegede han livet igennem det enkelte menneskes ansvar for sit liv. Man kan nemlig ikke tørre sine egne fiaskoer af på Gud og hans uudgrundelige vilje. Desuden var den lidt undselige Lindhardt en mester i at benytte de moderne medier - og det var jo netop med til at skabe enten applaus eller afvisning af hans ærinde. Højskoledagen indledes med morgensang i Sandager kirke kl. 9.45 ved sognepræst Adam Torp, derefter morgenkaffe, inden tidligere lektor i kirkehistorie Carsten Bach-Nielsen fortæller om professor P.G. Lindhardts liv og levned. Der vil undervejs være indlagt frokost. Pris: 100 kr. for morgenkaffe og frokost. Tilmelding nødvendig til Assens kirkekontor (assens.sogn@km.dk eller 6471 1188) pga. begrænset antal pladser. Arrangementet sker i samarbejde mellem menighedsrådene i Barløse-Sandager-Holevad, Turup, Baagø og Assens-Gamtofte.