31
Jul

Oplev syv af kommunens kulturperler - Turup kirke

Tidspunkt
kl. 19:00
Sted
Turup Kirke
Beskrivelse
Sommeraftenbesøg i syv af Assens Provstis kirker Ligesom i de to foregående år inviteres der i samarbejde mellem Assens Provsti og Visit Assens også i 2025 til besøg i syv kirker hen over sommeren. Hver torsdag aften i ugerne 26-32 er der mulighed for at se og høre nærmere om udvalgte kirker. Lokalkendte personer vil fortælle om kirkens historie, rolle i lokalsamfundet og kirkelivet på stedet.  Arrangementerne begynder kl. 19.00, er uden tilmelding og gratis at deltage i. Der vil blive serveret en forfriskning i forbindelse med arrangementet. 31. juli: Turup kirke Turup kirke blev genåbnet i 2007 efter en gennemgribende istandsættelse og fremstår lys og indbydende takket være kunstneren Maja Lisa Engelhardts farvesætning og smukke alterbillede af Jesus ved Genesaret sø efter opstandelsen. Kirken var oprindelig en stenkirke i romansk stil, men blev i senmiddelalderen ombygget i gotisk stil. I 1918 lukkede man indgangen fra våbenhuset (i dag kapel) og etablerede en ny i tårnets vestmur.  Ved seneste istandsættelse blev kirkens stenalter synligt, og kirkens gamle alterbillede af Anker Lund fra 1906 Vandringen til Emmaus hænger nu på bagsiden af den nye altertavle.  I 2020 fik kirken en ny niveaufri gangbelægning fra låge til kirkedør.