26
Jun
Oplev syv af kommunens kulturperler - Tommerup kirke
Tidspunkt
kl. 19:00Sted
Tommerup kirkeBeskrivelse
Sommeraftenbesøg i syv af Assens Provstis kirker Ligesom i de to foregående år inviteres der i samarbejde mellem Assens Provsti og Visit Assens også i 2025 til besøg i syv kirker hen over sommeren. Hver torsdag aften i ugerne 26-32 er der mulighed for at se og høre nærmere om udvalgte kirker. Lokalkendte personer vil fortælle om kirkens historie, rolle i lokalsamfundet og kirkelivet på stedet. Arrangementerne begynder kl. 19.00, er uden tilmelding og gratis at deltage i. Der vil blive serveret en forfriskning i forbindelse med arrangementet. 26. juni: Tommerup kirke Et sagn fortæller, at en fornem frues hestevogn engang løb løbsk på vej til kirke. I sin angst lovede hun at ville bygge en kirke i Tommerup, hvis hun blev reddet. Det gjorde hun, og Tommerup fik sin romanske kirke. I 1920 blev kirketårnet bygget højere i forbindelse med en udvidelse med bl.a. sideskibet fredsfløjen opkaldt efter fredsslutningen på 1. verdenskrig. Kirkens altertavle og prædikestol blev bekostet af daværende kirkejer, søkaptajn Jacob Tommerup, hvis hoved formentlig er det, der bærer prædikestolen.