15
Jun
Valdemars Dag ved Vor Frue Kirke
Tidspunkt
kl. 18:45 - 21:00Adresse
Vor Frue Kirke,
Damgade 17,
5610 Assens
Beskrivelse
Markeringen af Valdemarsdag har en stærk tradition i Assens i samarbejde mellem Dannebrogs-Samfundet og Vor Frue Kirke. Arrangementet begynder kl. 18.45 ved Bofællesskabet på Skelvej, Skelvej 4A, 5610 Assens, med festlig musik ved Assens Harmoniorkester. Derpå faneformation, velkomst ved Preben Find, fællessange, inden viceborgmester Søren Thomsen holder tale for Dannebrog. Herefter er der festlig fanemarch igennem byen sammen med Assens Harmoniorkester til Vor Frue kirke. Det plejer at tiltrække sig byens opmærksomhed. Kl. 20.15. afholdes der aftensang i Vor Frue Kirke ved provst Ole Hyldegaard, hvorunder Syngedrengene, organist Ulrik Spang-Hanssen samt Assens Harmoniorkester medvirker. Efter aftensangen er menighedsrådet vært ved en forfriskning.