22
Jan
Foredrag om fattigdom i Danmark
Tidspunkt
kl. 17:00Adresse
Allehelgens Kirke,
Ungarnsgade 43,
2300 København S
Beskrivelse
”Fattigdom i Danmark” torsdag den 22. januar kl. 17.00. Allehelgens Kirkes og Sundkirken Sognes Menighedspleje inviterer til tre oplæg til samtale om fattigdom i Danmark. I Allehelgens Kirkes og Sundkirken Sognes Menighedspleje har vi i mange år gjort os tanker om, hvad det egentlig vil sige at være fattig i Danmark. Det er noget helt andet end at være fattig i Indien fx Så hvad vil det egentlig sige at være "værdigt trængende" i Danmark? Og hvordan kommer det mon til at se ud efter de meget udskældte nye kontanthjælps- og beskæftigelsesreformer? Aftenen vil byde på et helt kort oplæg ved sognepræst Line Bønding, som også er forperson for menighedsplejen i vores kirker. Et kort oplæg ved Ole Meldgaard, om sine erfaringer fra Kofoeds Skole. Et lidt længere oplæg med billeder ved Christine Beck, som er korshærspræst i Sundby Kirke og arbejder blandt folk på Sundholm. Derefter fælles drøftelse om emnet. Vi slutter 18.30. Entré 20 kr. (Der er også mulighed for at betale i døren).