19
Aug

Sommerudflugt til Ørslev Kloster

Tidspunkt
kl. 13:30 - 14:30
Sted
fra P-pladsen ved Torvet i Thorsø
Beskrivelse
Mandag den 19. august tager vi på dagstur med bus til det smukke Ørslev Kloster ved Højslev. På turen dertil får vi en kop kaffe i den hyggelige lille havneby Hjarbæk - Viborg bys tidligere havneby. Vi får en introduktion til Ørslev Klosters historie inden vi går rundt og ser klosteranlægget. Vi hører om 1000 års historie og om alt det spændende, der er dukket op i forbindelse med klosterets omfattende renovering, som afsluttes i løbet af 2024. Klosteret er i 2023 igen taget i brug som arbejdsrefugium for alle, der i en periode har brug for fred og ro til at gennemføre et projekt. Der vil derfor være gæster, der bor på mange af værelserne, når vi kommer på besøg. Vi kommer til at se eventuelt ledige værelser og alle fællesrum, og bliver der tid, går vi en lille tur igennem haven til sidst. Efter rundvisning kører vi videre til Virksund Kursuscenter der ligger med udsigt til Virksund dæmningen, hvor vi får middag inden turen går hjemad. Måske kan vi i fjorden se nogle af de mange sæler der er. Deltager betaling: kr. 100 som betales på turen. Afgang fra Torvet i Thorsø kl. 13:30. Tilmelding senest den 8. august til Erik Bertelsen på tlf.: 7175 2333 eller mail: erikbertelen@outlook.dk