30
Nov
Tro, Tvivl & Tapas ved provst Kirsten Jørgensen
Tidspunkt
kl. 11:30 - 13:30Adresse
Adventskirken,
Sallingvej 90,
2720 Vanløse
Beskrivelse
I ”Tro, Tvivl & Tapas” bliver der sat fokus på aktuelle emner, hvor der efter et oplæg ved søndagens gæst vil blive mulighed for debat og samtale. Arrangementet begynder umiddelbart efter gudstjenesten med lidt kaffe inden selve oplægget, der vil tage 30-40 min. Efterfølgende er der spørgsmål, debat og samtale om emnet, mens der bydes på lidt Tapas. FRA CREMELINSER TIL FISKEHEJRER – NÅR BØNNEN TALER NUTIDSDANSK. ved provst Kirsten Jørgensen Giv mig hvad jeg har brug for nu eller jeg bliver skidesur Sådan lyder en moderne bøn fra en ny samling af bønner til hverdagsbrug. Men kan man tale sådan til Gud? Hvad er det i det hele taget for et sprog, bønnen benytter sig af? Og hvad kan vi bede om? Provst Kirsten Jørgensen har i de sidste tolv år arbejdet med at skrive nye bønner og har redigeret og udgivet flere bønnebøger, til hverdagen og til søndagen, blandt andre bogen Himlen i mine fodsåler. I den finder man bønner, der begynder i hverdagen, i vores almindelige erfaringer og som i et både ligefremt og poetisk sprog henvender sig til Gud. Foredragsholderen fortæller om bønnerne, hvor både frikadeller, Helligånd, vækkeure, barmhjertighed, kræftsvulster, saksespark, Lysabild og Nørreport Station trives side og side.