11
Jan
Tro, Tvivl & Tapas ved Martin Lysholm Hornstrup
Tidspunkt
kl. 11:30 - 13:30Adresse
Adventskirken,
Sallingvej 90,
2720 Vanløse
Beskrivelse
Tro er noget vi synger om Salmeforedrag v. Martin Lysholm Hornstrup I Danmark bryster vi os af at have en lang og stærk salmetradition. Men hvordan holder man en sådan tradition levende og hvordan skriver man videre på den? Der skrives rigtig mange nye salmer i disse år. Men hvad er denne virketrang egentlig udtryk for og hvilke tendenser og strømninger kan vi aflæse i nyere salmeskrivning? Ved dette sangforedrag går vi på opdagelse i de nyere salmer, som vi både skal synge sammen og reflektere over. Martin Lysholm Hornstrup er en engageret musikformidler. Han er uddannet organist og har arbejdet som kirkemusiker i Gellerup Kirke, Aarhus V, i 17 år. Sideløbende har han været engageret i Syng Nyt, som bl.a. står bag salmebogstillægget “100 salmer” og hjemmesiden salmer.dk. I dag er han ansat i Liturgisk Forum, som har til opgave at styrke gudstjenestelivet i Danmark.