13
Apr
Fernisering v Vibeke Saxtorph
Tidspunkt
kl. 11:30Adresse
Adventskirken,
Sallingvej 90,
2720 Vanløse
Beskrivelse
Vibeke Saxtorph er akvarelmaler. Vibeke Saxtorph har siden 2014 udstillet løbende i kunstforeninger, gallerier og kulturhuse m.m. "Jeg eksperimenterer gerne med materialer og udtryk og arbejder ofte minimalistisk i udtrykket. Inspiration til billederne kommer fra omgivelserne, landskaber/natur og mennesker. Jeg søger at vise stemninger og genkendelser i mine billeder ud fra mine erindringer og oplevelser med omgivelserne. Lyset og kontrasterne er af stor betydning i billederne og akvelfarvernes transparens og egenskaber er netop med til at skabe stemningerne i billedet. Jeg arbejder med at udforske og bruge de kombinationer og mønstre, der opstår, når akvarelfarverne og vandet arbejder sammen. Det giver oftest de mest spændende udtryk og former, som jeg arbejder videre med. I udstillingen vil jeg også vise mine billeder med det femkantede pentagram. I disse billeder arbejder jeg med et stramt grafisk udtryk". Vibeke Saxtorph er optaget i kunstbogen ”101 kunstnere 2018”. Redaktør og anmelder Tom Jørgensen skriver bl.a.: "Hvad enten det drejer sig om landskabsbilleder, figurbilleder eller en kombination af disse, er alle Vibeke Saxtorphs akvareller båret af en helt speciel stemning og atmosfære. En stemning, man bedst kan beskrive som koncentreret og inderlig”.