12
Jan
Salmernes Bog - til inspiration
Tidspunkt
kl. 16:00 - 17:30Sted
AKS - Kirkeplads 6Beskrivelse
Salmernes Bog Hvorfor beskæftige sig med den gamle bog? Bl.a. fordi den hjælper os med ord til at udtrykke vor klage, angst, sorg, vrede – og vor største glæde! Salmedigtere som Iben Krogsdal, Holger Lissner og Hans Anker Jørgensen griber dybt i Salmernes Bog, når de tolker vor moderne tid. Nogle af de kendteste salmer i Den Danske Salmebog er gendigtning af de gammeltestamentlige salmer. Martin Luther kaldte Salmernes Bog ’en lille bibel’. Vi vil vinteren 2025-26 arbejde med nogle af bogens 150 salmer. Særligt – men ikke kun - salmer, der bruges som læsning i kirkeårets gudstjenester. Hvad siger de os i dag? Hvad er ’Salmernes Bog’ for en størrelse? Hvor stammer de gammeltestamentlige salmer egentlig fra? Der planlægges 12 ’fyraftensmøder’ i AKS (Aars Kirke/kultur og Sognehus) – mandage eftermiddage kl. 16.00 – 17.30. 2025: 15/9 – 29/9 – 13/10 – 27/10 - 10/11 – 24/11 2026: 12/1 – 26/1 – 9/2 – 23/2 – 9/3 – 23/3 Forløbet ledes af sognepræst Jens Jacob Jensen, Aars ALLE er meget velkomne – det er gratis at deltage.