30
Apr

Church and Chill med Vestbo Trio

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Sankt Jørgens Kirke, Kirkebakken 21, 6200 Aabenraa
Beskrivelse
Kom i den syvende jazzhimmel til Church & Chill med Vestbo Trio den 30. april kl. 19.30 i Sct. Jørgens Kirke! Lavet i samarbejde med AabenraaLive find billetter her: www.ticketmaster.dk/event/544809 Ovenpå en række fede samarbejder og succesfulde udgivelser er Vestbo Trio tilbage med et nyt trioalbum i 2024. Denne gang er trioen rykket ud af pladestudiet for at indspille musikken on location i et stemningsfuldt rum, som danner den akustiske ramme for albummet, imens kameraerne ruller og mikrofonerne optager. Albummet er indspillet på Skive Theater, hvor trioen stillede op midt på gulvet i den smukke sal og optog musikken live. Det nye album “Out of Place” udkommer 19/1-2024. Vestbo Trio er et veletableret navn på den danske livescene, hvor deres stemningsfulde instrumentalmusik har fundet et bredt publikum. Med gode melodier og en dynamisk bandlyd, blander trioen jazz, blues og folk i et charmerende mix, som spænder fra det akustiske og nære til det medrivende og groovy. Trioens seneste udgivelser er GROOVES (2022) sammen med Uffe Steen Trio og “Reflector” (2021), som blev udgivet worldwide sammen med DALI. Begge udgivelser blev nomineret til en DMA som Årets Blues Album. I 2019 udkom albummet “Gentlemen…” som blev indspillet i Mark Knopfler’s studie i London, og strøg til tops som nr 1 på den danske Vinyl Top 40. Mange vil desuden kende Vestbo Trio fra deres koncerter i HiFi Klubbens butikker, samt for deres 3 optrædener på Smukfest mm. Vestbo Trio er klar til at indtage scenerne i 2024 med musikken fra det nye album “Out of Place”