01
Dec
1. søndag i Advent i Hadsund Kirke - med Gud, bobler og rødder!
Tidspunkt
kl. 11:00Præst
Winnie Huus
Adresse
Hadsund Kirke,
Kirkegade 10,
9560 Hadsund
Beskrivelse
Vi fejrer kirkens nytår, når vi 1. søndag i Advent tager hul på et nyt kirkeår. Dagen er også første arbejdsdag for det nye menighedsråd, som vi vil byde velkommen ved gudstjenesten. Efter gudstjenesten byder vi på bobler og kransekage. 1. SØNDAG I ADVENT BYDER PÅ GUD, BOBLER & RØDDER Kristendommens advent handler om forventning og forberedelse til den store julefest, hvor det er Gud selv, der kommer til verden gennem Jesu fødsel. Første søndag i advent er også en festdag, som markerer begyndelsen på et nyt kirkeår, og i år ligeledes første arbejdsdag for det nyvalgte menighedsråd. Vi skal først og fremmest sige en stor tak til de afgående rødder for alt det hjerteblod, de har tilført vores fælles folkekirke i Vive-Hadsund Pastorat, og så skal vi sige varmt velkommen til det nye hold, der de foreløbig kommende fire år skal være med til at sætte retningen for det kirkelige liv i vores sogn. Vi tænder det første lys i adventskransen, mens vi synger ”Det første lys er Ordet, talt af Gud”, og så overlader vi denne dag ordet fra talerstolen til et af vores nye rådsmedlemmer Wilhelm Balsløw, der på sin første officielle arbejdsdag holder søndagens prædiken. Under gudstjenesten synges vi ligeledes i stemning til at møde adventstiden af kirkens pigekor, som ledsager os på de kendte adventssalmer. Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært for et glas bobler og et stykke kransekage, hvor der ligeledes vil være lejlighed til hyggeligt og uformelt samvær. Vi håber mange af jer vil være med til at bakke op om denne festdag og måske endda invitere en ven, nabo eller bedstemor – for kirken er bygget af levende sten.