20
Maj

Pilgrimsvandring

Tidspunkt
kl. 09:30
Præst
Kirsten Pedersen
Adresse
Varnæs Kirke, Varnæs Kirkevej 20, Varnæs, 6200 Aabenraa
Beskrivelse
Pilgrimsvandring 2. Pinsedag 20. april kl. 9.30 - ca. 11.00.  En pilgrimsvandring kan kombinere mange gode ting: Stilhed, fordybelse, fællesskab om en sag, tro, nærvær, opmærksomhed, bevægelse, naturoplevelser og meget mere. Som kirke skal vi også være ”de levende sten”, og ikke kun udfolde os bag tykke mure. Vi kan tage Guds ord med på vandring. I Bibelen kan vi læse om mange fortællinger, som foregår ude i naturen: Ved søen, ved bjerget, i øde egne og på det grønne græs. Man kan godt sige, at Jesus selv også var på en evig pilgrimsrejse.  Her ved pinsetid er det oplagt med en pilgrimstur: Det åndelige er i centrum. Efter Jesu død og opstandelse brød mennesker op for at bringe det gode budskab om Guds rige ud til mennesker. Ud til verden. Sådan holdt de budskabet ved lige, og fik det bragt videre ud.  Det kan være forløsende at gå en tur – på en vandring begiver man sig ind i en proces. Man er både på en ydre vandring og en indre vandring. Det problem eller blot den tanke du tager med på en vandring ”bearbejdes” og måske ændres ens syn på en sag under gåturen. Fordi den ydre vandring påvirker den ”indre vandring”.  På vores lille pilgrimsvandring vil der både blive tid til stilhed og samtale. Vi kommer til at gå i et roligt tempo – ca. ”4 km i timen”. Indimellem er der nogle stop med tid til lidt refleksion, fortælling eller en lille salme.