28/5-2021: REFERAT FRA MØDE OM KIRKEJORDEN

Fredag den 28. maj, var der orienteringsmøde om omlægningen af kirkejorden. Omtrent 60-70 interesserede var mødt op.

Her følger et referat af eftermiddagens forløb. Desuden en oplistning af indvendinger, spørgsmål og forslag. Ud over de ytringer, der kom frem i går, er forslag og kommentarer, som vi har modtaget skriftligt eller telefonisk også med.

Menighedsrådsformand Marianne Pedersen bød velkommen, og sagde, at dem, der ikke ville filmes, kunne holde sig i nærheden af hende.

Frank Erichsen fortalte kort om, hvorfor han og TV-produktionsholdet bag ”Giv os naturen tilbage” var med.

Vi sang to vers af salmen ”Du gav mig, o Herre, en lod af din jord”, fordi salmen handler om at forvalte den jord, vi har fået betroet. Og fordi det er en salme, vi synger, når vi fejrer høstgudstjeneste.

Næstformand og kirkeværge i menighedsrådet, Lotte Højgaard, fortalte om processen. I 2019 begyndte menighedsrådet at tage stilling til, hvad kirkejorden skulle bruges til, når forpagtningsaftalen udløb i slutningen af 2021. Menighedsrådet tog kontakt til provstiet, for at høre om muligheder. Desuden kontakt til en landskabsarkitekt. Menighedsrådet havde især tre ønsker med kirkejorden: 1) At den skulle bruges til udendørs kirkelige aktiviteter. 2) At kirkejorden kunne være et nærrekreativt naturområde til glæde for alle. 3) At kirkejorden kunne omlægges, så kirken derved bidrog til den grønne omstilling: Co2-reduktion og øget biodiversitet.

Lotte Højgaard fortalte derefter om menighedsrådets første orienteringsmøde den 20. oktober i Udby Forsamlingshus, og redegjorde for, hvordan menighedsrådet dengang havde taget indvendinger og kritik til sig, med det resultat, at den nuværende plan er forandret især på to punkter i forhold til den oprindelige: 1) Der skal være mere natur/overdrev end park. 2) Der er sket en markant flytning af skovbrynet i forhold til naboer på Udby Kirkevej og Udbyvej.

Mikkel Vale, sognepræst, uddybede de tre grunde til omlægningen af kirkejorden. Det nærrekreative naturareal blev set i lyset af menneskets iboende biofili (kærlighed til det levende), og naturens evne til at give velvære og sundhed. Den kirkelige brug af jorden blev set i lyset af stigende efterspørgsel på udendørsvielser, friluftsarrangementer, samtale som walk and talk, naturen som en åndelig ressource og endelig tanker om skovkirkegårde som en ny begravelsesform i fremtiden.

Mikkel Vale uddybede kirkens interesse for den grønne omstilling. Fortalte om en stærk klimabevidsthed siden 80erne, om brydninger mellem kritikere og fortalere, og om de tiltag der har været på Tuse Næs (klimavenlig jordvarme til konfirmandstue og præstegård) og i provstiet (fordelagtige finansieringsmuligheder for klimavenlige tiltag).

Frank Erichsen fortalte om biodiversitet. Om nogle arters tilpasningsevner, mens andre arter var trængte og truede. Han fortalte om vanskelighederne ved at ændre vaner – især med henblik på hans erfaringer fra Hjørring med biodiversitetsfremmede tiltag.

Herefter gik vi ud på Lutherstien, der omkranser meget af kirkejorden, og gjorde stop ved Dagli’ Brugsen Tuse Næs, som er nabo til kirkejorden. Brugsen sponsorerede sodavand og øl. Folk blev opfordret til at snakke med Frank Erichsen og menighedsrådsmedlemmerne om forslag, spørgsmål og indvendinger.

Herefter gik vi ud i Lunden. Her blev ordet givet frit i plenum. Nogle af de her nævnte kommentarer og forslag er overbragt menighedsrådsmedlemmer under vandringen eller skriftligt, og var altså ikke oppe i plenum.

Navnene på dem, der stillede forslag, spørgsmål og havde indvendinger nævnes ikke. Frank Erichsen, Mikkel Vale og Lotte Højgaard stod for de fleste svar.

Forslag om at overdrevet kunne nedgræsses af alpakaer (lamalignende dyr), desuden har der været foreslået shetlandsponyer og kvæg.

Forslag om at naboer kunne nedlægge briner i kirkejorden til jordvarme.

NÆSSETS BEDSTE LANDBRUGSJORD

Indvending imod at tage noget af Næssets bedste landbrugsjord (kirkejorden) ud af drift. Dette synspunkt blev udtrykt flere gange med forskellige argumenter: 1) Prognoser om global fødevaremangel inden for 15-20 år. 2) Den danske landbrugsjord er så god, så den giver trefoldigt udbytte i forhold til f.eks. Sydamerika, så for hver hektar, vi udtager af drift heroppe fældes der tre hektar i Amazonas.

Argumentet med fældning af Amazonas og fødevaremanglen blev modsagt. Synspunktet var, at sådan gik tallene ikke helt op, blandt andet fordi de producerede fødevarer ikke lander der, hvor der er sult.

Men siden der ikke er tvivl om, at kirkejorden er god landbrugsjord, blev der foreslået forskellige løsninger med mageskifte og bytning af den frugtbare kirkejord til marginaljorde og lavbundsjorde.

Hvis det kun havde været en klima- og biodiversitetsdagsorden, der tegnede omlægningen af kirkejorden, ville det være oplagt. Men omlægningen har også betydning nærrekreativt og som en kirkelig ressource. Disse vilkår vanskeliggør mageskifte. En opdeling af jorden blev også drøftet, og om der er en smertegrænse for, hvor lille en mark kan være, før en landmand vil starte sine maskiner.

En kommentar til prognosen om fødevaremangel: Kirkens opgave er, på en eller anden måde, at hjælpe og at tilskynde til hjælp til dem, der lider nød. Åndelig nød, savn og sorg, forsøger vi at imødekomme ved gudstjenester og samtaler. Den materielle nød prøver vi at imødekomme med julehjælp og ved vores auktioner til fordel for kirkens korshær. Nu har naturen og biodiversiteten udsendt et SOS – et nødråb - og det prøver menighedsrådet at svare på med hjælp, så godt vi nu kan. Hverken kirkens medarbejdere eller menighedsråd får noget som helst personligt ud af omlægningen af kirkejorden. Hvis der om 15-20 år kommer et nødråb fra verdensbefolkningen om fødevaremangel, så bør kirken svare, så godt den nu kan.

UDSIGTEN

Indvending mod at træer tager udsigten. Dette kom også fra flere hold. Menighedsrådet har allerede arbejdet meget for at komme denne indvending i møde ved at flytte skovbrynet. En løsning med mageskifte til andre jorde blev foreslået. Dette vil nok skabe nye nabobekymringer.

Kommentar: Der blev fremført at skov var en dejlig udsigt, og meget attraktivt, hvis man så på boligannoncer.

Kommentar: Der blev fremført, at det trods alt ikke er et rensningsanlæg eller en vindmøllepark, der etableres på kirkejorden.

BLANDEDE KOMMENTARER

Hvordan kan kirkejorden kombineres med andre naturarealer på Næsset?

Hvordan skal engen/overdrevet holdes, og hvem betaler? Svar: Den skal slås maskinelt eller nedgræsses af dyr. Menighedsrådet betaler på nuværende tidspunkt for pleje af Lutherstien. Det bliver nok en lignende ordning.

Spørgsmål: Hvem financierer skovrejsningen? Svar: Et fundraising-selskab har skaffet sponsorer. Kommentar: Det er afladshandel. Svar: Der er vi uenige.

Forslag: Hvad med shelter, bålplads, toilet og skraldespande?

Forslag: Det kunne være fint at inddrage skolen. Måske kunne de få små skole-køkkenhaver?

Forslag: Kan man lave en arbejdsgruppe til at luge og plante? Svar: Det vil være utrolig dejligt.

Kommentar: Er omlægningen af kirkejorden signalpolitik? Er kirken endnu et tæskehold mod det danske landbrug?

Svar: Nej, på ingen måde. Kirken er dybt taknemmelig for landbruget. Uden landbrug intet Tuse Næs, ingen kirker, ingen landsbyer, intet mad. Landmænd er vigtige, ikke alene i fødevareproduktionen, men også som medspillere i kultur- og sportsliv, og deres betydning i tidens klimaspørgsmål er overordentlig stor. Sagt med kirkens ord: Vi vil stadig holde høstgudstjenester. År efter år. I hvert fald hvis nogle gider komme. Til høstgudstjenester takker vi Gud for årets afgrøder, for dygtige hænder og brød på bordet. Vi har grund til taknemmelighed for landbruget.

Kommentar: Menighedsrådet er ikke særlig tydelig om, hvad der sker med kirkejorden.

Svar: Alle menighedsrådsmøder er offentlige og annonceret på hjemmeside og i Tuse Næs Bladet – de bliver også bekendtgjort ved de offentlige gudstjenester. Referater kan man få indsigt i. Vi har skrevet indlæg om kirkejorden i Tuse Næs Bladet og på hjemmesiden: sogn.dk/tuse-naes-sogn

Svar: Man er altid velkommen til at ringe og høre om tingenes tilstand. Vi vil gøre os umage om flere facebookopslag om emnet.

Forslag: Kan man ikke nøjes med at udvide Lunden og gøre den ekstra attraktiv?

Forslag: Hundelufterskov.

Forslag: Mark-racerbane.

Spørgsmål: Hvor meget vand drikker et stort træ eller en hel skov?

Dette var omtrent indholdet af orienteringsmødet. Er der forslag, indvendinger og spørgsmål vi har overset eller misforstået, så skriv dem i kommentarfeltet eller send en email til sognepræst Mikkel miva@km.dk

Vi sluttede en dejlig, livlig eftermiddag - hvor meninger fik frit løb - med at synge: Fred hviler over land og by. Tak for jeres fremmødet.

-----------------------------------------------------------

20/10-2020: OPSAMLING PÅ MØDE

Den 20. oktober havde menighedsrådet inviteret til åbent møde om kirkejorden. Tak til alle jer der mødte op og delte jeres synspunkter.

Nu går menighedsrådet en tid i møde, hvor der skal søges penge og projektet skal tilpasses. En del af arealet vil udvikle sig over tid og der vil være plads til nye initiativer efterhånden som arealet tager form.

MØDET FORLØB SÅLEDES:

Først præsenterede Tuse Næs Sogns kirkeværge Lotte Højgaard menighedsrådets tanker om omlægningen. Menighedsrådet vil omlægge jorden af tre grunde:

- At lave et nærrekreativt område til glæde for alle

- Af hensyn til natur, biodiversitet og co2reduktion, i overensstemmelse med kirkemyndighedens mål og nationale mål

- At skabe nye rammer om kirkelivet: samlingssted og skovkirkegård

Derefter fremlagde landskabsarkitekt Martina Elisabeth Rahkonen et konkret forslag. Det indeholder blandt andet stier, skovrejsning, eng og overdrev, æblelund og kirsebærtræer.

Efter præsentationen var ordet frit. Fra salen kom overordnet en anerkendelse af initiativet, men der var også bekymringer omkring udsigten fra enkelte af de grundejere som har ejendom mod skelgrænsen grundet den delvise tilplantning af skov på arealet.

Der var forslag om at lade naturen råde i højere grad, forslag til forskellige metoder til skovdyrkning, der kom forslag om bænke, læhegn, shelters og områder for unge. Efter mødet blev der summet og talt om lokalt samarbejde, hvor det bl.a. er oplagt at samarbejde om de initiativer der arbejdes med i Turlandet Tuse Næs. Menighedsrådet takker for forslagene og tager dem så vidt muligt med i den videre bearbejdning af projektet.

EN LILLE REFLEKTION TIL AFSLUTNING

”Er kirken en klimapolitisk aktør?” Det er et spørgsmål, der har lydt mange gange de sidste 40-50 år! Allerede i 1980erne var klima og forurening en del af den kirkelige debat. Folkekirken har på nuværende tidspunkt ikke et fælles klimamål, for vores primære mål er at forkynde Jesus som verdens frelser.

Menighedsrådet er ikke enige om alt, men der er enighed om, at vi, ligesom andre offentlige instanser, lokalt, regionalt, på landsplan og internationalt, vil gøre vores for at bidrage til reduktionen af co2-belastningen. For syv år siden fik præstegården indlagt jordvarme og konfirmandstuen fik for fem år siden. På den måde er omlægningen af kirkejorden en del af en større og vigtig proces, til gavn og glæde for fremtidige generationer.

For en god ordens skyld skal det siges, at det ikke at gøre noget og lade stå til, også er en holdning af klimapolitisk karakter.