1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Øvrige informationer
  5. Portalsider

Om Kirken

Stenløse Kirke, Fyens Stift

Stenløse Kirke stammer fra ca. 1140 og blev indviet til sømændenes beskytter Sct. Clemens. Det ældste daterede vidnesbyrd er fra 1291, hvor paven i en skrivelse til biskoppen i Odense omtaler Sct. Clemens Kirke i Stenløse. Byggestilen er oprindelig romansk med tredeling i skib, kor og apsis men senere er der tilført gotiske elementer i forbindelse med adskillige til- og ombygninger. Kirken blev gennemrenoveret i 2014-15 og genåbnet palmesøndag.

 

Velkommen i Stenløse Kirke!

 

Kirkeladen: En enkelt grundsten fra den senmiddelalderlige kirkelade, hvor tiendesæden blev opbevaret, kan stadig ses i stien lige nord for den gamle murede låge i kirkegårdsdiget mod øst.

 

Kvindeindgang: På kirkens nordside ved det store vindue ses spor af den gamle kvindeindgang

 

Romanske sten: Vest for tårnet ses på skråningen nogle gamle romanske sten, blandt andet den store sten fra omkring år 1200 med et højt slankt kors på en stiliseret Golgatahøj indhugget.

 

Tårnet: En lille tegning i biskop Jacob Madsens visitatsbog fra 1589 viser tårnet i en tidligere udfø-relse. Årstallet 1606 på tårnets vestside angiver en reparation betalt af Franz Brockenhus.

 

Ligsten i våbenhuset: Stenen dækker over præsten Niels Olufsens to hustruer. Den første (Anna Jørgensdatter) købmands¬datter fra Odense, den anden (Margrethe Jacobsdatter) præ¬stedatter fra Viby på Hinds¬holm. Anna døde i 1630, men Margrethe overlevede Niels Olufsen og oplevede efter-føl¬gende at blive gift med hans tre eftermænd. Niels Olufsen ligger ikke selv under stenen men derimod i koret under knæfaldet. Niels Olufsen fik knyttet Fangel Sogn til Stenløse som anneks.

 

Kirkedøren: På døren står: anno domini millesimo quadringentesimo octoagesimo nono sancte clemens ora pro me - som på dansk betyder: I det Herrens år 1489, Sct. Clemens, bed for mig.

 

Murede bænke i våbenhuset: Bænkene vidner om middelalderens spartanske kirkerum. Der har været lignende bænke i kirkens skib langs ydervæggene til brug for ældre og svagelige. Yngre og raske har under messen måttet stå op og knæle på det bare gulv.

 

Prædikestolen: Skænket af Otto Brockenhus og hans hustru Catharina Venstermann i 1584. Han boede kun sjældent på ejendommen i Volderslev, da han som kongens rente¬mester skulle være i nær¬heden af regenten stort set altid. Han havde desuden pligt til at bo på sin kannikegård i Roskilde, og her døde både han og hans hustru for siden at blive begravet i Roskilde Domkirke.

Den latinske tekst på prædikestolens låge siger: ”Otto Brockenhus og hans ædle hustru Catharina, der er et strålende medlem af slægten Venstermann, opsatte for Kristi hellige tjenere denne prædikestol, hvorfra den levende Guds rette lærdomme skal lyde”.

 

Altertavlen: Alterkors og alterbord udført af billedkunstner Kirsten Lockenwitz. Alterbordet består bornholmsk granit. Alterkorset er forgyldt og illustrerer den korsfæstede Kristus.

Otto Brockenhus og Catharina Venstermann skænkede foruden prædikestolen også en altertavle til afløsning for en ældre helgentavle. Den nye var en indskriftstavle (Katekismustavle). Enkelte brudstykker af denne tavle findes på bagsiden af den nuværende altertavle. Det nuværende alterbillede er malet af A. Jæger i Viborg ca. 1860 og skænket af kirkens daværende ejer, justitsråd H. H. Holm, herredsfoged i Lysgaard og Hids herreder i Jylland og er ophængt i tårnrummets sydside.

 

Kalkmalerierne: Malerierne er fra ca. 1550 og formentlig betalt af en af slægten Brockenhus, hvis våbenskjolde ses til venstre. Skjoldene til højre repræsenterer forskellige slægter med tilknytning til ”de fattige Brockenhuser” i Volderslev: Fra venstre mod højre: Tidemann – Norby (af Uggerslev) – Tidemann – Hvide (af Rødkilde) – Algudsen (af Nordskov).

Billedet til venstre: Den vantro Thomas lægger sin hånd i såret på Kristi side, og billedet til højre: Med sejrsfane i hånden træder Kristus ud af en sarkofag og ned på djævelen og døden. Bemærk konturerne af pelikanen – senmiddelalderens symbol på Jesu frelsende blod og opstandelsen.

 

Apsis: I buen over alteret ses 4 fordybninger. Det er aftryk af en bindingsværksvæg, som adskilte kor og apsis, for at der i apsis kunne være et præsteværelse. I næsten 250 år var kirken blevet betjent fra Sct. Knuds Kloster, men da der i 1562 blev bygget en præstegård, blev værelset over¬flødigt og muren kunne rives ned. Dermed forsvandt også det dommedagsbillede, der havde været på væggen, og der blev plads til Otto Brockenhus’ større altertavle.

 

I koråbningen: Under gulvet en muret dobbeltgrav for Johan Brockenhus til Volderslev og hans hustru Gese Tidemann Pedersdatter. Johan Brockenhus var en af de 19 fynske adelsmænd, der den 9. juli 1534 hyldede hertug Christian til konge af Danmark.

 

Egetræskrinet: Skænket 1601 af Elsebeth Skram på Lindved, søster til Karen Skram på Egeskov og moster til Riborg Brockenhus, der på grund af sit ulykkelige forhold til Frederik Rosenkrantz blev inde¬spærret på Egeskov. Skrinet skal efter sigende være skænket til minde om, at Christian IV havde stået fadder til Elsebeth Skrams barn.

 

Døbefonten: Er lige så gammel som kirken og formentlig lavet af Hvicmanne, der også har sit navn på døbefonten i Aastrup kirke ved Fåborg.

 

Epitafiet: På nordvæggen er opsat et epitafium over forvalter på Bramstrup og Lindved Andreas Jensen og hustru Catharina Tilsdatter Stockmann, begge døde i 1764. I sin korte enkestand stiftede Catharina et legat: ”- til et ringe taknemmelighedstegn for de mange velgerninger og velsignelser, Gud har behaget at vise min salig mand og mig.”

Legatet eksisterer stadig og skal efter fundatsen uddeles i 4 portioner à 2 kroner om året!

 

Alterstagerne: De to alterstager bærer våbenmærker for slægterne Urne og Krabbe: SCW = Salig (dvs. afdøde) Christian Urne og ASK = Anna Sofie Krabbe, som i 1696 ejede Søbysøgaard og dermed også Stenløse Kirke.

 

Kirkeskibet: Bygget og skænket i 1963 til kirken af kaptajn P. Frandsen, Odense. Det er en model af det skib, han stak til søs med i 1907.

 

Tårnrum: I gulvet under vestvinduet en lille kalksten med indskriften Karine Hansdatter H. Olufs. Stenen var oprindelig lagt på graven over den første præstekone i Stenløse gift med Oluf Nielsen, præst i 1562. Hun er formentlig død tidligt, for Oluf blev siden gift med Marine, med hvem han fik sønnen Niels Olufsen, hvis ligsten ligger i våbenhuset.

 

Kirkebænke: De nuværende kirkebænke er fra 1919 men har samme mål og placeringer som de tidligere renæs¬sancestole, som Stiftsmuseet har tre brudstykker af. Bænkene i kvindesiden er 28 cm længere end i mandssiden – ikke fordi kvinderne fyldte mere end mændene, men fordi børnene sad sammen med kvinderne under gudstjenesten.

 

Klokkerne: Den store klokke er fra 1514 og har to relieffer – det ene visende Sct. Clemens - og en ret lang rundløbende latinsk indskrift – Den lille klokke er skænket kirken af Jørgen Brockenhus i 1614 og bærer han våbenskjold og en kortere indskrift, der på en blanding af høj- og nedertysk siger: Jørgen Brocken¬hus lod mig støbe 1614. Gud svigter ikke sine.

 

Tagkonstruktion: Af en dendrokronologisk undersøgelse af Stenløse Kirkes tagkonstruktion fremgår det, at kirken er opført omkring år 1140. Prøverne af den mindre trækonstruktion over apsis har vist, at store dele af egetræstømmeret var fældet år 982. Samtlige prøver viser, at hele kirketagets trækonstruktion er opført med egetræ der dækker perioden 982-1143.

Muligvis stammer det gamle egetræ fra en trækirke, der har stået hvor den nuværende stenkirke er opført.

 

Treenighedskrukken på Stenløse Kirkegård: Pinsedag d. 16. maj 2005 blev den keramiske krukke udført af kunstneren Peter Brandes afsløret. Krukken er ca. 2 mtr. høj og er placeret på den nye afdeling af kirkegården i Stenløse.