05
Maj

Højmesse - Store Bededag v/ Kamilla Bugge

Tidspunkt
kl. 10:00
Præst
Kamilla Bugge
Adresse
Skelgårdskirken, Sindingvej 9, 2770 Kastrup
Beskrivelse
Store Bededag:Lidt historik om Store Bededag: Store bededag ligger fast fredagen før 4. søndag efter påske. Dagen er ikke lige som mange af de andre danske helligdage en religiøs dag. Det var biskoppen Hans Bagger (1675-1693), som indførte dagen 27 marts 1686, og kaldte dagen Ekstraordinær Almindelig Bededag. Den samlede og afløste en række bededage, der var blevet indført i tidligere krisetider med krig og misvækst.Han fik i løbet af sine to første år som biskop indført hele tre faste- og bededage. På alle bededagene bad præsterne i kirkerne for fred, og man fastede på dagene, som ligeledes var bodsdage, hvor man skulle sone for de synder, man havde begået. Byens beboere hørte kirkens største klokke (stormklokken) ringe aftenen forinden kl. 18.00, og så skulle al handel og beværtning lukke ned. Man håbede hermed, at folk kunne møde ædru og til tiden til næste dags kirkegang (på Store Bededag). På store bededag ringede kirkeklokkerne ind til hele tre gudstjenester, og fasten sluttede først efter den sidste gudstjeneste. Herefter kunne folk genoptage arbejde, leg og spil.