13
Sep

Tro og Tema: Kirken og gadeprostitution

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Sankt Michaelis Kirke, Vendersgade 30C, 7000 Fredericia
Beskrivelse
Night Light Café En støttende indsats for udenlandske kvinder i prostitution. Night Light Café er en natcafé, som er åben kl. 24-03 natten mellem onsdag og torsdag og den ligger på Vesterbro Torv.  Night Light Café er etableret for at møde nigerianske kvinder i prostitution med værdighed, næstekærlighed og omsorg. Vi ønsker at sprede håb og lys netop dér, hvor det ellers kan være svært at få øje på.  Vi møder kvinderne, dér hvor de er og tilbyder nærvær, et pusterum – og vi serverer også et let måltid mad. Natcaféen er et samarbejde mellem 5 lokale københavnske kirker: Apostelkirken, Byens Valgmenighed, Eliaskirken, Kristuskirken/Regen og Vineyard København. Den er drevet af 35-40 frivillige. Vi ser hvert enkelt menneske som et energibundt af unikke styrker. Med potentialet til at tage vare på sig selv og andre. Som handlet menneske frarøves man dette. Vi arbejder for at gøre en konkret indsats for handlede kvinder og målet er at motivere til et liv ud af prostitution. Alle bærer evnerne og potentialet til at forme sin egen levevej, hvis bare man får lov selv at vælge. Dét er menneskeligt værdigt, og det danner grobund for personlig vækst og fremdrift i lokalsamfund og fællesskaber.  Vi bygger bro til et nyt liv ud af prostitution, og vi viser alternativer rettet mod rehabilitering og jobskabelse i Nigeria.