04
Feb

Lørdagsmatiné Duo Bragi i krypten

Tidspunkt
kl. 15:00
Adresse
Sankt Knuds Kirke, Klingenberg 19, 5000 Odense C
Beskrivelse
Duo Bragi består af blokfløjtenisterne Stine Benjaminsen (DK) og Sveinrún Eymundsdóttir (IS). Sammen tager de publikum med på rejsen ind i et klassisk nordisk lydunivers med afstikkere til renæssancens og barokkens komponister. Duo Bragi spiller på blokfløjter i mange forskellige størrelser i et nærværende og stærkt kammermusikalsk udtryk. Duoen har spillet sammen siden 2013, hvor de to musikere mødte hinanden på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Siden har de sammen spillet et utal af koncerter i ind- og udland, blandt andet på Ejnar Jonsson museet i Reykjavik og koncerter under den årlige Sommertonar festival på Færøerne. De to musikere lader improvisationer og helt ny musik spejle sig i den tidlige musik og skaber forunderlige tråde og forbindelser mellem fortid og nutid. Ved Matinéen i Odense Domkirke spiller Duo Bragi musik af Georg Philipp Telemann, Michel Blavet, Francesco Guami Lucchece og Stine Benjaminsen Denne koncert foregår i krypten.