11
Nov
Tirsdagskomsammen: Nadjeschda - den dansk-russiske amerikaner
Tidspunkt
kl. 14:00Adresse
Risbjerg Kirke,
Kirkegade 2,
2650 Hvidovre
Beskrivelse
Omkring år 1900 blev to unge mennesker kærester i en landsby i Østjylland. Parret var grebet af stor udlængsel, men drømmenes møde med virkeligheden som udvandrer blev hård. Verden bød dem revolution, verdenskrig og fattigdom. Men de insisterede på et liv i det fremmede. Efter 15 års søgen, med stop i Rusland, slog de sig ned i USA. På trods af det omflakkende liv blev de begavet med en stor børneflok. Et af disse børn var Nadjeschda Overgaard. Nadjeschdas liv og skæbne er i en og samme person fortællingen om Danmarks, Ruslands og Amerikas dramatiske historie i det 20. århundrede. Til denne tirsdagskomsammen ser vi en dokumentarfilm om Nadjeschda og hendes families udvandring til Rusland og sidenhen USA. Før filmen starter, giver kommunikations- og kulturmedarbejder, Freja Børsting en kort intro til dansk udvandring til Rusland og USA. Arrangementer er gratis og kræver ikke tilmelding. Kaffe og brød/kage: 30 kr.