1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Øvrige informationer
  5. Portalsider

Kalender

12
Mar
Overlade kirke. Salmestafet
Tidspunkt: kl. 19:30 - 20:30
Adresse:
Overlade Kirke
Præstebakken 18
Overlade
9670 Løgstør
Beskrivelse:
På vej gennem salmebogen i De 12 Kirkers fælles salmestafet er vi denne gang nået til Overlade Kirke, og til Ingemann: B.S. Ingemann ( 1789 – 1862) er manden bag mange af vore mest kendte og elskede morgen- og aftensalmer f.eks.: I østen stiger solen op, Lysets engel går med glans og Fred hviler over land og by. Ingemann var ikke præst, han var digter. Den ene grundtone i Ingemanns digtning er sjælen i eksil – sjælen har kun midlertidig plads på jorden. Den anden grundtone er en betagelse af skabelsens undere, solopgangen og verdensrummet. Og den tredje grundtone er følelsen af en Guds-fortrolighed i det vældige verdensrum: Guds omsorg og kærlighed omfatter alle: den mindste orm, markens lilje, spurven på kirketaget og barnet i vuggen.Det enkle lyriske udtryk med barnet/ det skrøbelige i tankerne har gjort Ingemann udødelig, især fordi han fandt det lykkelige samarbejde med komponisten C.E.F. Weyse (1774 – 1842). Det er Ingemann og Weyse, der er aftenens hovedpersoner, men vi skal også synge salmer af H.C. Andersen – og engelske Sarah Adams og Henry Francis Lyte (på dansk).
TILBAGE