12
Mar

Midtdjurs Onsdagscafé: Forestillinger om Helvede

Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00
Sted
Nødager Sognehus
Beskrivelse
ved Trine Mathiassen Oppfeldt Svovlsøer, syndere og Satan. Horn, hove og hugtænder. Helvede beskrives som et frygteligt sted, hvis pinsler og plager med stor detaljerigdom er gengivet i billedkunsten, i folketroen og i populærkulturen. Mange af disse forestillinger er blevet knyttet til kirken, men nærmest ingen af dem stammer fra Bibelen. De stammer fra værket Den Guddommelige Komedie skrevet af Dante Alighieri i begyndelsen af 1300-tallet. Men hvorfor er det så stadig 700 år senere Dantes version af helvede, der er den dominerende i den folkelige forståelse? Glæd dig til en djævelsk interessant eftermiddag i godt selskab.  Trine Mathiassen Oppfeldt er udover at være en blændende formidler også præst og teologisk medarbejder ved skole-kirke i Syddjurs.  Der er ikke tilmelding, man kommer bare. Kaffe og sødt koster kr. 25,-