1. Menuen for denne side
  2. Primært indhold
  3. Sekundært indhold
  4. Øvrige informationer
  5. Portalsider

Kalender

18
Nov
Dukketeater Svantevits juleforestilling om Peters Jul
Tidspunkt: kl. 16:30
Adresse:
Lunde Kirke
Gl. Lundevej 3
Lunde
6830 Nørre-Nebel
Beskrivelse:
Kom til en fiks, musikalsk og gakket juledokumentar om Danmarks mest berømte juledreng søndag den 18. november kl. 16.30 i Lunde Kirke. Hvad blev der af ham? Hvor er han nu - den Peter, der glædede sig i denne tid og så på julesneen hvid? Få svaret i denne poetiske, hyggelige og rablende julegak om julens bedste og værste sider. Det er både for voksne, unge og børn. Mød Peter fra Peters Jul – ja, han findes(!) og står nu spil-levende og voksen foran publikum. Efter den opvækst kan det ikke undre: Peter har forstand på jul. For som han selv siger: ”Jeg er uden tvivl det menneske i hele Danmark, der har mest forstand på jul. Jeg ved alt om det der.” Peters påstande understøttes omhyggeligt af et eventyrligt strygerensemble, der spiller, så julehumøret bobler. Der er gratis entré. Efter forestillingen i kirken er der fællesspisning på Lunde Kro. Priser for mad: 150 kr. pr. familie eller 75 kr. pr. person. Konfirmander spiser gratis. Drikkevarer for egen regning. Tilmelding til spisning til Sognepræst Kasper Bøtker på mail kthb@km.dk eller SMS 40 49 83 05 senest fredag den 9. november. Man er også meget velkommen til kun at komme til arrangementet kirken. Vi glæder os til at se Dig!
TILBAGE