08
Nov

Foredrag "Født i Horsens Tugthus"

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Emmersbæk Kirke, Asger Højlundsvej 1, 9850 Hirtshals
Beskrivelse
”Født i Horsens Tugthus - Danmarks mest afgrænsede kirkesogn”   Foredragsholderen, Niels Ole Frederiksen, er født og opvokset i Danmarks vel nok mest afgrænsede kirkesogn, nemlig Horsens Statsfængsel. Eller som stedet hedder i sin oprin­delige og folkelige version ”Horsens Tugthus”.   Mellem dette kirkesogns ydre afgrænsede hegn og det lukkede fængsels høje ringmur, er Niels Ole Frederiksen født i det nordvestlige soveværelse i en af anstaltens funktio­nærboliger. Det specielle ved dette sogn var også, at sognebørnene ikke kunne løse sog­nebånd.   Hans far var ikke indsat, men ansat. En lille men dog afgørende forskel. Han blev døbt i det afgrænsede sogns egen kirke – Fængselskirken. Hans far var, da Niels Ole Frederik­sen blev født, viceinspektør og blev senere inspektør ved fængslet.   Foredraget kommer med nogle glimt fra tiden efter krigen og halvtressernes Danmark og med nogle af de fanger som foredragsholderen som barn kom i kontakt med. Horsens Statsfængsel var efter krigen fortrinsvis fyldt op med de dømte efter det særlige straffe­lovs tillæg, som blev vedtaget i Folketinget i sommeren 1945. De blev kaldt landforræd­ere, landssvigere, østfrontfrivillige og HIPO- folk – mange af dem opfattede sig selv som politiske fanger.   Det bliver også en beretning om den mest berømte af alle udbrydekonger i Danmark, nemlig den legendariske Carl August Lorentzen. Natten til den 22. dec. 1949 undveg Carl August Lorentzen via en 18 meter lang tunnel ud fra Statsfængslet i Horsens. Over indgangen til tunnelen havde Lorentzen ophængt et stykke pap og skrevet de meget sigende og poetiske ord: ”Hvor der er en vilje, er der også en vej”.  Billetpris er kr. 50,00 som kan købes på forhånd ved at klikke her eller man kan købe på dagen ved indgangen. Der serveres gratis kaffe og kage.