15
Feb

Foredrag med Lotte Kaa Andersen om Inge Lehmann

Tidspunkt
kl. 19:00
Sted
Herstedvester Forsamlingshus
Beskrivelse
Lotte Kaa Andersen om Inge Lehmann Først i 2017 blev der sat en buste op af Inge Lehmann ved Københavns Universitet, Vor Frues Plads. Hun var ellers ikke mindre end den, der opdagede jordens kerne. Hun var verdens første kvindelige geofysiker, seismolog, og på baggrund af målingerne af jordskælvsbølger fik hun allerede i 1936 viden om jordens inderste kerne. Alligevel gik der hen ved 15 år før hendes forskning blev anerkendt.  ”Den inderste kerne” er også titlen på en biografisk roman om Inge Lehmanns private historie og videnskabelige karriere, som Lotte Kaa Andersen har skrevet. Inge Lehmann blev 105 år og som 99årig, i 1987, udgav hun sin sidste forskningsartikel. Lotte Kaa Andersen fortæller om den kendte familie Lehmann, det fine akademikerhjem og ikke mindst om Inges kamp om anerkendelse som forsker. Lotte Kaa Andersen er litteraturhistoriker og udgav fra 2015-2018 Hellerup-trilogien. Her af blev "Hambros Allé 7-9-13" shortlistet til Debutantprisen og nomineret til Læsernes Bogpris, og "Syv sind" blev nomineret til Bedste roman ved Mofibo Awards 2020. Gratis tilmelding på www.albertslundbibliotek.dk