22
Feb

Askeonsdags gudstjeneste i Grathe Kirke v/Jørgen Løvstad

Tidspunkt
kl. 19:00 - 20:00
Præst
Jørgen Løvstad
Adresse
Grathe Kirke, Haugevej 51, Grathe, 8620 Kjellerup
Beskrivelse
Vi fejrer Askeonsdagsgudstjeneste i Grathe kirke d. 22. Februar kl 19.00. Askeonsdag indleder den kristne fastetid, som fortrinsvis fejres af katolikker - men også af lutheranere - uden anfægtelser! I de 40 dage, som fastetiden varer, fra askeonsdag til påskedag, opfordres de troende til særligt intensivt at bede, gøre godt og faste. Askeonsdag falder onsdag efter fastelavns søndag, og er den egentlige begyndelse på fasten. At faste er nødvendigvis ikke faste fra mad eller visse mad- og drikkevarer. Det kan også være andre ting man faster fra - f.eks. sociale medier, visse vaner, som har taget ens fokus og opmærksomhed i en grad som er ugodt. Inden Jesus selv begyndte sin offentlige tjeneste fastede han 40 dage i ørken. Det var de dage, han gik sejrrig ud af djævelens fristelser! Højdepunktet ved askeonsdagsgudstjenesten - også på onsdag i Grathe kirke er, når menigheden ved alteret får tegnet et kors i panden med asken, mens præsten siger: Husk, menneske, at du er støv, og til støv skal du vende tilbage. Asken stammer fra foregående års palmesøndags palmegrene(i Danmark: buksbom-grene) og symboliserer menneskets forgængelighed og kalder på omvendelse.