Hanne Hjorth Hansen er blevet færdig med sit store arbejde til Gesten Kirke, og nu er stolaen taget i brug. Anna-Sofie Arendt havde ønsket sig en lettere beklædning end den uldne præstekjole til brug i de varme sommermåneder. Derfor blev der indhentet tilladelse fra biskoppen om brugen af en alba. Det er en hvid beklædning, der bæres enten for sig selv eller over præstekjolen. Til den bæres som regel en stola, et præsteskærf. Da Hanne Hjorth Hansen lige havde syet og appliceret sådan en til Brøndby Strand Kirke, hvor Katrine Immerkjær Kristiansen er organist, var det oplagt at bede hende om at lave en til Gesten Kirke også. Heldigvis ville Hanne gerne påtage sig opgaven med det store arbejde, det er at sy og applicere en stola.

Stolaen skal bruges om sommeren, altså Trinitatis-tiden, hvor kirkefarven er grøn. Samtidigt er det den tid, hvor evangelieteksterne i gudstjenesten handler om menneskernes liv. Derfor gik tankerne hen til et livstræ som motiv. Anna-Sofie beskrev for Hanne, at hun gerne vil have et træ, hvor rødderne er solid plantet i jorden, og den øverste gren danner et kors. Med det samme opstod et billede for Hannes indre øjne – motivet, som nu kan ses på stolaen.

Hanne valgte silke som materiale, selvom det er svært at arbejde med – men resultatet er besværet værd. Hun fandt mange forskellige grønne nuancer, som hun i samråd med Anna-Sofie omdannede til selve stolaen og træets forskellige blade. Bag om, på det stykke af stolaen, som ligger på præstens ryg, har Hanne appliceret Gesten Kirke – med mange fine detaljer. Læg f.eks. mærke til vinduespartiet mellem tårn og skib, som Hanne har syet et stykke gennemsigtig plastik hen over, så det giver genskær, lige som de rigtige vinduer gør.

Livstræet som motiv har mange forbindelser og trækker på mange associationer. Begrebet livstræ stammer fra Det Gamle Testamente, hvor der i anden skabelsesberetning står (1. Mose 2,9): ”Gud Herren lod alle slags træer, der var dejlige at se på og gode at spise af, vokse frem af jorden, også livets træ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.” Dette billede af livets træ bruger Grundtvig i adventssalmen ”Vær velkommen, Herrens år” (nr. 74 i den Danske Salmebog), hvor det i 2. strofe hedder ”Påskemorgen, da Herren opstod, da livstræet fæsted i graven rod.” Grundtvig bruger billedet af livstræet til at beskrive den kristne tros paradoks, at det evige liv kommer af Jesu død og opstandelse.

Jesus siger i Johannesevangeliet kap. 15, v. 5: ”Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.” På den måde peger grenene og de forskelligartede blade på livstræet, som Hanne har udformet dem, hen til det fællesskab, vi har med Kristus og med hinanden.

Det skønne ved associationer er, at de kan forgrene sig i mange retninger. Måske går tankerne til højskolesangen ”Lad dem lege i livstræets krone”. Skolebørnene i Gesten tænker sikkert på deres skolesang ”Vi vil plante et træ” af Erik Busk. Den blev skolens sang og er elsket siden skolen holdt sin 100års jubilæum i 2012. Dengang bidrog alle skolens børn til et træ af keramik, der siden har kunnet ses ved skolens indgang. Træerne på kirkegården minder også om livets træ, især det store træ, som har ”livets kilde” tæt på sig, lige som det står beskrevet i Johannes Åbenbaring kap. 22, v. 1-2, at livets træ står ved bredden af livets flod.