Hvad gør man når...

... man gerne vil have en attest?

… så bestiller man den med NemID på www.borger.dk og

vælger, om man vil have den sendt med posten eller til sin

E-boks, så man selv kan printe den ud.

 

...man får et barn?

Jordemoderen sender en fødselsanmeldelse til sognepræsten

i sognet, hvor man bor. Hvis man ikke er gift med faderen

til barnet og ønsker fælles forældremyndighed, skal man

udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring på hjemmesiden

borger.dk hjælp af sit NemID. Besked herom går elektronisk

til sognepræsten. Fristen for at udfylde omsorgs- og

ansvarserklæringen er 14 dage. Herefter overgår sagen til

Statsforvaltningen.

 

...man gerne vil have sit barn døbt eller navngivet?

Alle børn skal have navn inden for 6 måneder.

 

Hvis navngivningen skal foregå ved dåb, kontakter man kirkekontoret for at aftale en dato, og man vil også skulle til en samtale med præsten.

 

Navngivning kan også ske digitalt på Borger.dk.

 

På familiestyrelsens hjemmeside www.familiestyrelsen.dk/navne findes en oversigt over

godkendte fornavne og frie efternavne.

 

...man gerne vil giftes?

…så kontakter man sognepræsten i sognet, hvor man gerne vil

giftes. Når man har aftalt dato og sted, udfylder man via borger.

dk en vielseserklæring, som sendes til bopælskommunen.

Denne udsteder en såkaldt prøvelsesattest, som skal afleveres

til præsten, der skal foretage vielsen. En prøvelsesattest er kun

gyldig i 4 mdr. fra udstedelsesdatoen.

 

...man gerne vil skifte navn?

Så udfylder man en navneændrings-blanket via hjemmesiden

borger.dk. Evt. indbetaler man et gebyr, som dækker

omkostningerne ved behandlingen af navneændringen.

Navneændring i tilknytning til vielse er gratis og tilsvarende

gives der rabat, hvis f.eks. en hel familie skal skifte navn.

På familiestyrelsens hjemmeside www.familiestyrelsen.dk/navne findes en oversigt over

godkendte fornavne og frie efternavne.

 

 

 

...man ønsker begravelse/bisættelse?

Dødsfald anmeldes på borger.dk ved hjælp af NemID

senest to hverdage efter dødsfaldet. Samtidigt kontakter

man sognepræsten i sognet, hvor dødsfaldet er sket, for

at aftale det videre forløb. Man kan også vælge med det

samme at kontakte en bedemand, der så varetager såvel

praktiske som administrative opgaver i tilknytning til dødsfaldet.