12
Mar

Vær med til sogneindsamlingen!

Tidspunkt
kl. 11:00 - 15:00
Sted
Sognegården
Beskrivelse
Vær med! når Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling løber af stablen søndag den 12. marts. Sammen gør vi en forskel for mennesker i nød. Krig i Ukraine, eftervirkningerne fra corona og tydelige konsekvenser af klimaforandringer har kastet verden ud i en alvorlig fødevarekrise. Lige nu mærker vi alle de stigende priser og den skyhøje inflation, og særligt verdens fattigste lande er hårdt ramt. Behovet for hjælp har aldrig været større. Gør en verden til forskel – meld dig som indsamler Søndag den 12. marts kan du være med til at gøre en forskel ved at samle ind til konkrete løsninger og akut nødhjælp, der redder liv. Det kan være uddeling af kontanter, så familier kan købe mad og vand. Det kan være såsæd til nye afgrøder, der kan overleve i lange perioder uden vand. Og for hver indsamler, der går en rute, planter Folkekirkens Nødhjælp et træ i Etiopien. Meld dig som indsamler til menighedsrådsformand Otto Mønsted på otto@moensted.dk eller kom og få en rute i sognet på dagen. Eller brug linket og bliv indsamler på: blivindsamler.dk Der er som altid sodavand, kaffe og kage til indsamlerne i sognegården.