31
Maj

Dogmekoncert: DogmeFar

Tidspunkt
kl. 20:00 - 21:00
Adresse
Dyssegårdskirken, Dyssegårdsvej 19, 2900 Hellerup
Beskrivelse
Forfatter til dogmerne Andreas Borregaard mestrer sit akkordeon og dets utroligt brede udtryksspektrum. Sammen med blokfløjtenist Bolette Roed undersøger de ånden, et gemyt vi møder i Bibelen i form af Helligånden. Efter koncerten er der pinselagkage. 10 DOGMEKONCERTER klassisk musik fornyet Med afsæt i et dogmeinitiativ forfattet af komponist og akkordeonist Andreas Borregaard, skal Dyssegårdskirken stå i spidsen for udbredelsen af en ny, mere holdbar og respektfuld koncertpraksis. Projektet består af 10 koncerter med klassisk musik fordelt over to år, hvor hver koncert opfylder alle 10 dogmer. Brug af lokale kræfter er efterstræbt, hvorfor der er optrædener med Aurehøj Gymnasium, Gentofte Musikskole, lokale instrumentalister, en sød bid efter hver koncert fra Grannys House, og supplerende foredrag på Dyssegård bibliotek. Projektet har et todelt mål: 1) at føre bevis for dogmernes relevans for det klassiske landskab i Danmark og 2) at skabe en mindre indforstået koncertoplevelse blandt andet ved at kræve af musikerne at de også formidler musikken verbalt. Man kan forvente koncerter med nærvær, hvor udøverne sætter nogle ord på musikken, hvor lange koncertprogrammer er fraværende, og hvor der efter koncerten er mulighed for at tale med musikerne. Derudover skal alle koncerter indeholde mindst et moderne stykke. Entreen til koncerterne er 75 kr, som betales i døren. Køb et klippekort til 5 koncerter for 250 kr - kortet får du til den første koncert, hvor klippekortet bruges. Bemærk at koncerten med Den Danske Strygekvartet den 5. september 2023 har en højere entrepris og ikke er med i klippekort-ordningen. Alle ti dogmer, information om samtlige koncerter, og yderligere detaljer findes på kirkens hjemmeside under Aktiviteter -> Dogmekoncerter.