14
Maj

Orienteringsmøde - Menighedsrådsvalg i Vor Frelsers Kirke 2024

Tidspunkt
kl. 19:00
Sted
Stanleys Gaard
Beskrivelse
Orienteringsmøde - Menighedsrådsvalg i Vor Frelsers Kirke 2024I år afholdes der menighedsrådsvalg over hele landet d. 17. september. Kom til orienteringsmøde om menighedsrådsvalget i Vor Frelsers Kirke tirsdag d. 14. maj kl. 19:00.  Mødet foregår i sognegården Stanleys Gaard, beliggende på Store Søndervoldstræde 2. 1. sal, 1419 København K. Der er elevator.  __________________________________________________ Har du lyst til at stille op til menighedsrådet i Vor Frelsers Kirke? I Vor Frelsers Kirke arbejder vi i fællesskab for kirkeliv med fokus på nærvær, musik og kulturhistorie. Som menighedsrådsmedlem er du sammen med andre med til at sikre kirkens fortsatte udvikling, og med til at værne om det helt særlige rum, som kirken bidrager til i en travl hverdag.  Vor Frelsers historie strækker sig helt tilbage til slutningen af 1600-tallet.  Kirken ligger i hjertet af Christianshavn, og byder blandt meget andet på gudstjenester, tid til ro og fordybelse, koncerter og kirkens smukke tårn, hvorfra der kan opleves en helt særlig udsigt over byen.  Vor Frelsers Sogn rummer knap 15.000 københavnere, og med både Christianshavns torv og Christiania som naboer, kan byens puls mærkes i den mangfoldige og alsidige hverdag. Ud over københavnerne, er der årligt mange udenlandske turister der lægger vejen forbi kirken og tårnet. Dette skaber et rigt liv på kirkens områder.  Man vælges til menighedsrådet for en fireårig periode. Der er månedlige menighedsrådsmøder, hvorpå kirkens anliggender såsom økonomi, ansættelsesforhold, koncertprogram, arrangementprogram samt fremtidige muligheder og nyheder diskuteres.  Kom forbi til orienteringsmøde og få mere at vide om arbejdet som menighedsrådsmedlem. Mødet er offentligt og åbent for alle der har lyst til at være med!