Ølsted kirke

Ølsted kirke er oprindeligt bygget som en lille kirke af marksten, med et kun c. 13 m langt kirkeskib og et c. 6 m. smallere kor.
Koret havde eet lille vindue i hver side og skibet 2; derudover var der en mandsdør i syd og en kvindedør i nordsiden; man kan endnu se dele af den oprindelige kridtstenindfatning om vinduer og døre, især på nordsiden.
Denne lille stenkirke fra omkring 1150 er senest omkring 1250 udvidet med 5 m. i teglsten mod vest - under det langt senere tårn.
Denne udvidelse fik et lidt større rundbuet vindue i hver side, af hvilke det i nordsiden står bevaret inde i kirken bag den nuværende trappeopgang til tårnet.
c. 200 år efter skete der store ombygninger af kirken, idet koret blev udvidet mod øst, og bag det nu forsvundne højalter skabtes et sakristi for præsten. Det hele afsluttes af en fornem, blændingsprydet, kamtakket gavl, nederst af sten fra den nedrevne østgavl, og derover tegl med lyse kridtstenstriber.Omtrent samtidigt er der bygget våbenhus foran mandsdøren i syd - kvindedøren er tilmuret, måske allerede dengang. Og først og fremmest er træloftet i skibet erstattet med 3 krydshvælvinger, der er sat op på buer hen tværs over de da overkalkede kalkmalerier - dels en marmorering omkring vinduer og dør, dels en Christoforus-fremstil1ing på nordvæggen. Korhvælvingen derimod er yngre - fra l500-ta11et - man kan måske gætte på, at det er den, der har givet anledning til en bevaret indskrift på en af pillerne mod nord, hvor det fortælles, at kirken på Allehelgens Dag i 1529 er genindviet med sine to altre af biskop Andreas Mus - der igrunden var bisp i Trondhje~, Den var fordrevet og i sit eksil vikarierede for biskoppen i Roskilde.
Og så omsider fik kirken et tårn, bygget af den uheldige Bastian Murer, der senere kom til at stikke Kronborg i brand. Ham sendte Christian den Fjerde til Ølsted for at bygge et tårn magen til det i Skævinge, og for at ombygge våbenhuset med pyntelige renæsancegavle. Alt dette må være sket kort efter 1614, da Bastian Murer var i Skævinge. Og i løbet af de næste årtier får kirken så sit bevarede inventar, afsluttet med kirkedøren med Frederiks Urnes navn og årstallet 1638.
Ældre end denne periode er døbefonten, der har bevaret et - nu ti1stoppet-af1øbshul, der fører skråt ud gennem den ene side; foden er et omvendt ternigkapitæl. Oprindeligt stod den nok mellem de to indgangsdøre, men i 1766 blev den flyttet op fra tårnrummet til koret, hvor den nu står.


2

Dåbsfadet er sydtysk arbejde fra omkring 1550 med en fremstilling af Bebudelsen i bunden, omgivet af en næsten bortpudset minuskelindskrift. På randen en nyere indskrift "Dette er Ølsted kierkens ornament til fonten. H(err) Christen Pedersen prest anno 1612".
Dåbskanden er et velbevaret eksemplar af den kendte slangehankstype med Frederik den Sjettes monogram og årstallet 1828 på låget.
Korbuekrucifikset, der nu hænger på korets nordvæg, er fra omkring 1250 og har mistet øvre og nedre del af korstræet - måske for at kunne passes sammen med det nu fjernede korgitter?? I de to bevarede korsarmfelter ses Lukas' og Matthæus' symboler, oksen og englen.
Under krucifikset er bevaret en gemmeniche, der viser spor efter en dørramme. Her opbevaredes kirkes altersølv utvivlsomt. Lidt til venstre for krucifikset hænger nu en lille trefløjet sidealtertavle fra første halvdel af l500-tallet med en Golgatafremstilling i hovedfeltet og henholdsvis korsbæringen og gravlæggelsen i fløjene. Læg mærke til høvedsmanden i "antik" rustning, der står ved korset og peger på Kristus i hans dødstund "Sandelig han var Guds Søn". Han er også med på de andre felter, men da tavlen er et seriearbejde, har den anden soldat det ene sted overtaget hans turban - og på gravlæggelsesbilledet har hans dragt en anden farve!
Prædikestolen er fra Bernt Snedkers værksted i Slangerup og fra begyndelsen af l600-tallet. Læg mærke til de fremdragne forskellige ornamenteringer på opgangspanelet. Figurerne er de fire evangelister med deres symboler, Matthæus' engel - der holder blækhuset op mod den nu forsvundne pen - Markus' løve, Lukas' okse og Johannes' ørn - der har blækhuset i munden!
Prædikestolhimlen er et finere arbejde fra 1628 med Christian den Fjerdes kronede monogram og tre dydestatuetter, af hvilke kun Kærligheden har bevaret sine attributter, to børn. Læg mærke til de mærkelige "indianerhoveder", der går igen i større størrelse på altertavlens sidevinger - men der dekoreret med kedelig egetræsmaling.
Altertavlen hører altså som sagt sammen med prædikestolhimlen fra 1628 og bærer to par naive billeder at henholdsvis Kobberslangen og Korsfæstelsen og Jonas, der udspyes af hvalfisken. og Opstandelsen. Læg mærke til Moses' fornemme dragt og alenstokken, han peger på slangefiguren med - og til englen bag den opstandne, der omhyggeligt lægger ligklæderne sammen~ Alterstagerne er fra omkring c. 1650, og altersølvet er fra lS80-erne med nyt bæger fra 1887 på sekskantet fod med et lille påloddet krucifiks og indskriften "her Ivrgen Nielsen


3

P(rovst) i Strø Herrit / Niels Olsen Kirkeve. / lavrids Jensen Kirever." PA knoppens seks fremspring er disse mænds forbogstaver også anbragt, men da knoppen idag sidder omvendt på, ser det hele lidt gådefuldt ud. Alterdisken er glat med buklet kant og formodenlig fra samme tid, mens oblatæsken er fra 1863. Hjemmeberettelsessættet er fra 1793 og bærer Christian den Sjettes monogram. BAde dette og altersølvet har bevaret et skindklædt træfutteral fra 1871, men de er begge idag i dArlig stand - ormædt og opslidt.
Alterdugen er syet af to damer fra menigheden i 1968, og i 1964 - 66 syede en kreds af damer et nyt altertæppe, samtidigt blev knæfaldet ombetrukket og alterbordet forsynet men nyt fløjl.
Smedejernsgitret omkring altret er fra 1747 og forsynet med Frederik den Femtes monogram og i fløjene til begge sider Kristi monogram: IHS.
På korets sydmur hænger en lille mindetavle fra 1715 over præsten Christian pedersen Colding, der døde i det år, hvorefter hans hustru Oorthea Krage giftede sig med efterfølgeren Peder Christian Arrebo, en broder til digteren Anders Arrebo. Foruden tavlen med den latinske indskrift har Arrebo også bekostet ligstenen over Cristian P. Colding og Dorthea Krage. Den ligger lige foran knæfaldet, i korgulvet, og udviser samme træk som mange andre sten fra tiden, idet præsteenkens dødsdag og år ikke er hugget ind, men ridset, formodentlig med et søm, i skiferstenen. Hun døde i 1729.
Stolestaderne er fra l600-tallet - de tre øverste gavle og døre hører sammen med det nu nedtagne korgitter er i barok-, de fleste af de øvrige er i en lidt anden stil, og en enkelt mod vest er ganske simpel - altsammen svarende til, at man tidligere sad i kirken, lidt efter rang og hartkorn - de gamle numre er nu fremdraget på et par af lågerne. på loftet findes en enkelt stolegavl i gotisk stil, utvivlsomt fra en nu forsvunden degnestol.
Gitterværket foran orglet sad oprindeligt som pulpitur, hævet op på to runde søjler og forankret i muren på de svære støttepiller - der ligner skorstene - som bærer tårnet. Pulpituret var opsat i 1618.
Orglet er fra 1980 og bygget af orgelbygger Gunnar Husted;
orgelhuset er tegnet af arkitekt Preben Thorsen.
Den ældste af kirkens klokker er fra 1590 og bærer en indskrift på latin, der fortæller, at den er støbt af Borehard Gelgether, mens Niels Olsen og Laurids Jensen var kirkeværger (jvf.
alterkalk) .



4

Denne klokke er altså ældre end kirketårnet og har sandsynligligvis været anbragt i et fritstående klokkehus, hvorfra man mener, at en af tårnbjælkerne er genanvendt.
Den yngre klokke er støbt af Henrik Hornhave i Frederiksværk i året 1766.
Pengeblokken, der nu står midt i kirken omtrent udfor indgangen, bærer årstallet 1793. Læg mærke til, at den er beregnet til to store låse; begge kirkens værger skulle møde med hver sin nøgle for at tømme bøssen i overværelse af præsten og - senere - fattigkommissionen, så ingen af dem kunne anklages for at tage af de fattiges penge.
Kirkeskibet er fra 1953 og er en model af Dannebroge; flåde~'har haft ialt~6~skibe af det navn, kongeskibet indbefattet; hvis man tæller kanonerne på modellen op, kan det passe, enten på et skib fra 1739 - 59 med 70 kanoner, eller på Olfert Fischer's første kommsndoskin under slaget på rheden i 1801. Det var bygget i 1772 og havde 60 kanoner; under kampen på rheden kom det straks efter slagets begyndelse under hård beskydning fra den engelske eskadre og brød i brand, så Olfert Fiseher måtte flytte kommando til et andet skib, men besætningen fortsatte kampen, indtil branden tvang dem bort, og skibet drev så nordpå som et brændende vrag, og sprang i luften ved Stubben nordøst for Trekroner.
Læg også mærke til, at der på prædikestolen er anbragt et timeglassæt med ialt fire timeglas, et, ,der løber ud på et kvarter, et til en halv time, et til tre kvarter og et til en hel time. I Danske Lov og Danmarks og Norges Kircke-Aitual slåes det nemlig fast at præsten "kun" må prædike een time! Det hændte dog, at han sagde "Lad os tage et glas til" - og vendte sanduret - men man kunne altså kontrollere, om han holdt sig til loven.
I vore dage varer gudstjenesten kun ialt omkring en time.
Der er gudstjeneste i Ølsted kirke hver søn- eller helligdag, skiftevis kl. 9,00 og 10,30.
Alle er velkomne.
Til hverdag må kirken desværre stå aflåst, da den ellers vil være udsat for tyveri, hærværk og tilsvining.
Det er en meget kedelig erfaring - men der er desværre ikke andet at gøre ved det end at låse kirken af.
Måske kan man træffe graveren på kirkegården. Han vil sikkert gerne vise den frem, hvis han ellers har tid.