AAA
Søg Sogn:
 
Nødebo Sogn

Gudstjenester

Nødebo Kirke
7. søndag efter Trinitatis
Eva Holmegaard Larsen
Søndag den 3. august 2014 kl. 10:30

Nødebo Kirke
8. søndag efter Trinitatis
Eva Holmegaard Larsen
Søndag den 10. august 2014 kl. 09:00

Højskoledage i Nødebo Præstegård
Sted: Nødebo Præstegård
Lørdag den 6. september 2014 kl. 09:30
til kl. 21:00

1914-2014

Krig og Kultur

Årets Højskoledage har ladet sig inspirere af dette års mange historiske jubilæer. Det er både 200 året for Norges løsrivelse fra Danmark og 200 året for indførelse af skolepligt her i landet. Det er 150 året for slaget ved Dybbøl 1864, og så er det 100 året for Første Verdenskrigs udbrud i 1914 og 75 året for Anden Verdenskrig. Og for at fuldende listen er det også 25 år siden Berlinmuren faldt!

 Krig sætter dybe spor, både politisk og åndeligt. Vi har valgt at fokusere på de to store verdenskrige, som kan ses som en første og anden halvleg af en og samme krig, og som på afgørende vis satte sit præg på det 20. århundrede og det samfund vi har i dag. Første Verdenskrig er blevet kaldt en kulturel katastrofe med massive konsekvenser for hele den vestlige måde at tænke menneske, samfund og værdier på.

Højskoledagene ser nærmere på den verden, der gik under i et mudret, tilsølet granathul ude på Vestfronten , og den verden der rejste sig af ruinerne. Hvad betød den store rystelse for vores moderne selvforståelse, og for vores kristentro, familie og kønsroller, politik og samfund?

 

PROGRAM  

Lørdag d. 6. september

9.30 Velkomst

10.30 Krigen der forandrede verden Første verdenskrig var et totalt brud med den gamle verden, et tab af sammenhæng, et tab af autoritet, normer og bærende værdier. Krigen betød det patriarkalske samfunds endeligt, både faderen og vor Fader gik under, og op dukkede den rastløse, egocentrerede, narcissistiske, frigjorte og forvirrede kultur, vi kender som vores egen samtid. V/historiker og forfatter Henrik Jensen, som nyligt har udgivet bogen Krigen 1914-1918 og hvordan den forandrede verden.

12.00 Frokost

12.45 Thomas Mann mellem to krige I mellemkrigsårene brugte den store, tyske forfatter Thomas Mann flest kræfter på romanværket Josef og hans Brødre I-IV. Her foldes hele den mosaisk-kristne traditions grundlag ud i alle enkeltheder, samtidig med at myten som bevidsthedsform igen bliver gyldig. Det var modigt af Mann, at skrive sin jødehistorie netop på dét tidspunkt, og genindsætte mytens betydning på trods af nazisternes skamridning af den. V/sognepræst og forfatter Claus Oldenburg

14.30 Kaffe

15.00 Krigen og kirken Første verdenskrig var en udfordring for den optimistiske tro på udvikling og fremskridt, der prægede tiden i begyndelsen af århundredet. Tilliden til menneskets muligheder og værdiernes beståen, som den herskende liberale teologi stod for, blev dybt rystet. Reaktionen var, at prøve at se krigen som en nødvendighed af nærmest biologisk karakter, eller som et eksperiment, der skulle afsløre kristendommens bæredygtighed, også midt i vold og undergang. V/Carsten Bach-Nielsen, lektor i kirkehistorie ved Århus Universitet

16.30 Gåtur

17.00 Koncert i Nødebo kirke

18.30 Middag

 

Søndag d. 7. september

9.00 Gudstjeneste i Nødebo kirke

10.00 Kaffe

10.30 Krig mellem to generationer Første verdenskrig kaldes det 20. århundredes urkatastrofe. På slagmarken greb stormagterne for første gang til udryddelseskrig og folkemord. Kunstnere og intellektuelle erklærede en kulturkrig mellem Øst og Vest, og i sin verdenskendte roman Intet nyt fra vestfronten fremstiller Eric Maria Remarque krigen som det gamle samfunds krig mod det 20. århundredes første generation af unge. V/ Peter Wivel, Politikkens korrespondent i Berlin

12.00 Frokost

13.00 We can do it! Når mænd går i krig går kvinder ud på arbejdsmarkedet Efter Første Verdenskrig klippede unge kvinder håret af ved ørerne, kjolerne af ved knæet og brugte både læbestift, spiritus og charleston til at ryste krigens rædsler af sig. De var den første generation, som havde formel ligestilling med mænd i såvel politik som ægteskab. Hver gang mændene drog i krig, erobrede kvinderne nye domæner. De myldrede ud i stalde og marker, ind på fabrikker og kontorer. Under Anden Verdenskrig markerede modeskaberne symbolsk kvinders format: skulderbredden på kjoler og jakker voksede betragteligt! Kvinderne kunne ikke længere kostes tilbage til køkkenet, da mændene vendte hjem fra krigen. Oprøret ulmede og mandens dage som familiens overhoved og eneforsørger var talte. V/Pia Fris Laneth, forfatter og foredragsholder, har bl.a. udgivet Lillys Danmarkshistorie, om kvindelivet i Danmark fra 1880-2000.

14.30 Afslutning

 

Praktiske oplysninger: Højskoledagene foregår i Nødebo præstegård på Nødebovej 24, Nødebo. Kurset koster kr. 585 pr. deltager (kr. 400 kun for lørdag, kr. 200 kun for søndag) Gebyret dækker foredrag, kaffe, kage, frugt, middag lørdag aften og koncert i Nødebo kirke lørdag eftermiddag. Frokost tager man selv med, drikkevarer medbringes eller købes her. Tilmelding sker til præstesekretær Allan Høier på alho@km.dk  eller ved at ringe på 4848 0719. Når der er givet tilsagn om plads, bedes beløbet indbetalt på konto 6300-1524765. Husk at anføre FULDE NAVN og ordet HØJSKOLE på indbetalingen. Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Eva Holmegaard Larsen på 4848 0719 eller mail ehl@km.dk 


Kontakt


Præst(er)/kirkekontor vedr. kirkelige handlinger, og/eller attester m.m.

Menighedsrådet vedr. kirken, kirkegården m. m.
Sognets historie

Nødebo pastorat omfatter i dag Nødebo og Gadevang Sogne med dets to kirker, Nødebo Kirke og Gadevang Kirke.
Nødebo Sogn var indtil 1907 annex til Esbønderup Sogn. I 1903 oprettedes der kapellani i Nødebo, og i 1904 indviedes Gadevang Kirke. I 1907 udskiltes Nødebo Kirke fra Esbønderup pastorat og blev selvstændigt pastorat med Gadevang som filialkirke. I 2010 blev Gadevang kirkedistrikt til Gadevang Sogn.

Series pastorum:
Poul Hedemann 1904 - 09
Knud E. Ræbild 1909 - 38
H.C. Windfeld-Hansen 1939 - 48
Børge Kielberg 1949 - 64
Sophus Boas 1965 - 71
Preben Thorgård 1971 - 98
Eva Holmegaard Larsen 1998 -

Nødebo Kirke

Nødebo Kirke er Nordsjællands ældste kirke. De ældste dele med skib og kor kan føres tilbage til romansk tid, d.v.s. 1200-tallet.
Omkring år 1400 fik kirken hvælvinger, og samtidigt opførtes en forlængelse mod vest, der blev bygget med så kraftige mure, at der muligvis har været planlagt et tårn. Man har imidlertid i stedet for tårn bygget en tagrytter i 1739 som afløser for et fritliggende klokketårn.

Kirkens prædikestol er et barokarbejde fra 1668 udført af snedker Esben Børresen fra Slangerup. Af indskriften på prædikestolens postament fremgår det, at den er skænket af den "ærlige og velvise mand Paul Steenbech borgmester i Slangerup".
Først i 1748 får prædikestolen den nuværende himmel.
På væggen overfor prædikestolen hænger et røgelseskar fra den katolske tid.

Nødebo Kirke er berømt for sine velbevarede kalkmalerier. De ældste billeder er i senromansk stil og findes på triumfvæggen. Hvælvene i skibets to fag og i koret er helt udfyldt af malerier fra 1425. Billederne i tårnfaget er også gotiske og udført af den kendte Undløsemester, opkaldt efter de malerier han har udført i Undløse ved Holbæk. Kalkmalerierne fremstiller temaer fra hele bibelhistorien, lige fra syndefaldet og Adam og Eva, der arbejder omgivet af fjorten børn. Lidelseshistorien er skildret fra fremstillingen for Pilatus til gravlæggelsen, og yderligere ses Marias himmelkroning og flere helgeninder.
Man finder også apostlene Johannes, Peter og Paulus, hver med to kendetegn. Johannes med en kalk og en lille giftslange, Peter med nøgle og Paulus med sværd og bog.

Den trefløjede altertavle anses for et af Danmarks fineste middelalder malerier.
Midtstykket viser Golgathascenen med den korsfæstede Kristus omgivet af Maria, Johannes og Maria Magdalene. Bagved ses en middelalderby - formentlig Jerusalem. Sidefløjene viser et verdsligt ægtepar, som må have bekostet kunstværket.

Nødebo Kirkes døbefont er fra romansk tid. Den er udhugget i et stykke granit i form af et trapezkapitæl, der antyder, at fonten oprindeligt kan have været et søjlestykke.

Fattigblokken var tidligere opstillet ved kilden som indsamlingsbøsse, hvori man fik bidrag fra "medlidende Guds børn, som søger kilden ved Sankt Hansdags tidr".

Krucifikset i kirkegårdsdigets vestside er først opstillet i protestantisk tid.

Magdalene Kilde - den hellige kilde, hvortil folk i gamle dage valfartede.
Nødebo Kirke er utvivlsomt bygget som valfartskirke.

Sognet har egen hjemmeside

 

 
Accepter cookiesAccepter ikke cookiesLæs mere om cookies

Vi bruger cookies på sogn.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.