På disse sider er der oplysninger om Nim Sogn.

De enkelte sider vælges via menupunkterne til venstre.

Kirken er opført ca. 1130 - 1140. Den omtales føste gang 1345, da den modtog 1/2 mark sølv som sjælegave af Århuskanniken Peder Jensen, der stammede fra Nim.

Nim Herred optræder i Kong Valdemars jordebog 1231. Kongen har været en betydelig jordejer, og i forbindelse med opgøret efter mordet på Erik Klipping 1286 sagdes det om godset i Nim, at det havde været forlenet til Marsk Stig. Sognet regnedes i middelalderen som kongelen (krongods) og udgjorde i 1500 - 1600'erne en egen lille enhed, Nim Birk, som 1525 hørte under Bygholm. Fra 1596 under Skanderborg len. Det er sandsynligt, at kongen allerede inden reformationen har ejet kirken, idet kirken 1524 blev undtaget for ekstraskatten til Frederik d.I.

Tilsynet med kirken førtes i 1600'erne fra Skanderborg Slot, idet den var en del af det skanderborgske rytterdistrikt.

Kirken kom i privateje, da kongen 1726 solgte den til til sognepræst Hans Jørgensen Seidelin til Ovsted og Tåning.

Denne overdrager den til sin efterfølger Nicolai Langballe.

Inden 1766 var patronatsretten afhændet til forpagteren af Tammestrup (Ovsted sogn), Enevold Hviid, hvis enke ejede kirken endnu 1786. (Skænkede nye stolesæder). 1809 ejedes den af Peder Hviid i Nim Lundgård.

Ved en auktion 1822 købtes kirken af købmand i Horsens, Johan Frederik Cramer, hvis gravsten er placeret øst for våbenhuset og af jurist Frisch, ejer af Bolund. Kirken overgik til selveje 1911.

En kongelig jagthytte i Nim Skov ved Eslund Bjerg nævnes flere gange under Fr. II og Chr. d. IV. Den blev ødelagt under krigen 1644, og lensmanden over Skanderborg, Anders Bille, fik 1653 ordre til at lade bygningen nedbryde og anvende sten og andre materialer til reparation af Nim Kirke. Sognene led under den fjendtlige besættelse under kejserkrigen (30-års krigen). Lensregnskabernee oplyser, at sognene, der lå ved adelvejen, hvor fjenden drog frem og tilbage, endnu 1630 var ude af stand til at yde tiende.